Tre forskere modtog onsdag Nobelprisen i kemi for at udvikle en teknik, der kan afbilde livets byggeklodser helt tæt på.
Teknikken hedder kryo-elektronmikroskopi og gør, at forskere kan fryse biomolekyler midt i bevægelser.
Dermed er det muligt at lave langt mere detaljerede billeder end med almindelige elektronmikroskoper.
Teknikken har hjulpet forskere verden over, forklarer Jens Randel Nyengaard, professor og afdelingsleder ved Aarhus Universitetshospital.
- Det er en fantastisk metode til at lave tredimensionelle modeller af molekyler, som er relevante for både normalt liv og sygdomme, siger han.
Nobelkomitéen begrunder prisen med, at "metoden har været med til at flytte biokemien ind i en ny tidsalder".
- Når man kan lave et billede af både normale og syge molekyler, så har man en meget bedre mulighed for at finde ud af, hvad der er galt, og hvad man kan gøre for at afhjælpe det, forklarer Jens Randel Nyengaard.
I forbindelse med udbruddet af zikavirus i Brasilien blev kryo-elektronmikroskopi anvendt.
- Da forskere begyndte at fatte mistanke om, at zikavirussen var årsag til de mange hjerneskadede nyfødte i Brasilien, vendte de sig mod kryo-elektronmikroskopien for at afbilde virussen, udtaler Nobelkomitéen som begrundelse for Nobelprisen.
I fremtiden er teknologien en vigtig brik, hvis man ønsker at genmodificere syge celler, forklarer Jens Randel Nyengaard.
- Hvis der er er en molekylær årsag til en sygdom, så kan man isolere molekylet, siger professoren.
- Principielt og på sigt vil man så kunne lave genmodificerede celler, der fungerer normalt, forklarer han.
Det var forskerne Jacques Dubochet, Joachim Frank og Richard Henderson, der modtog Nobelprisen i kemi.
De tre er født i henholdsvis Schweiz, Tyskland og Skotland og bidrog i løbet af 1980'erne og 1990'erne til at udvikle metoden.
/ritzau/