Det er helt korrekt, når Joachim B. Olsen (LA) siger, at hårdt fysisk arbejde ikke er hovedårsag til, at ufaglærte dør tidligere end akademikere.
Det slår professor emeritus fra Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel fast.
- Joachim B. Olsen har ret, når han siger, at intet tyder på, at hårdt fysisk arbejde er en væsentlig årsag til, at ufaglærte mænd lever kortere end akademikere, siger han.
Lørdag rasede debatten om ulighed blandt ufaglærte og akademikere blandt andet på Avisen.dk’s Facebook-side.
Det skete på baggrund af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viste, at mere end hver fjerde ufaglærte mand på 65 år er død 10 år efter pensionsalderen. Det gælder kun for hver syvende med en akademisk uddannelse.
60 til 70 procent
I 2013 dykkede Knud Juel ned i årsagerne til forskellen, og i analysen ’Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år’ kunne han konkludere, at der var flere grunde - men én meget væsentlig.
- De ufaglærtes livsstil er meget anderledes end akademikernes. Analysen viste, at en rigtig stor del af forklaringen, omkring 60 til 70 procent, handler om tobak og alkohol, siger Knud Juel, der også kunne vise, at en stigende ulighed næsten udelukkende skyldes tobak og alkohol.
Lørdag kommenterede Joachim B. Olsen AE-analysen, der er et indspark i den aktuelle debat om højere pensionsalder, i BT ved netop at sige, at livsstil og ikke hårdt fysisk arbejde er den overvejende årsag til uligheden. Det vakte harme hos LO’s formand, Lizette Risgaard.
- Joachim B. Olsen, se at komme ud i virkeligheden og prøv at arbejde en dag som jord- og betonarbejder – så vil du se og mærke, at helbredet ikke kun afhænger af kost og motion, sagde hun til BT.
Ubekendte faktorer
Knud Juel er enig i, at der er andre årsager til uligheden i dødelighed, men at de kun spiller en mindre rolle.
- De andre faktorer er mere ubekendte: Uligheden kan skyldes biologiske forskelle, og endelig kan arbejdsmiljøbelastningen være forskellig, siger Knud Juel og fortsætter:
- Der har været en ulighedsdebat gennem mange år, og når der stadig er noget, vi ikke kan forklare, kan man jo bruge det rent politisk i forhold til, hvor man står, siger Knud Juel.
Større ulighed?
I den nye AE-analyse skriver analytikerne, at man vil øge uligheden endnu mere ved at hæve pensionsalderen.
”… hvis pensionsalderen hæves yderligere, vil flere med et hårdt arbejdsmiljø formentlig blive nedslidt,” står der i analysen.
Men det kan Knud Juel ikke umiddelbart nikke genkendende til.
- Uligheden forsvinder ikke ved at hæve pensionsalderen, men om den bliver større, ved jeg ikke, om man automatisk kan sige, siger han.
Regeringens argument for at hæve pensionsalderen har været, at danskerne generelt lever længere. I dag er pensionsalderen 65 år, og det er allerede vedtaget, at den fra 2019 til 2022 stiger gradvist til 67.
Og nu vil man altså hæve den yderligere et halvt år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.