Populær DR-vært afslører sin løn: Er ikke tilfreds

Petra Nagel afslører sin månedsløn i et interview med Politiken. (Foto: Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv))

Petra Nagel siger, at der er mange af handes kolleger, som tjener mere end hende.

48.000 kroner. Så meget får den 34-årige nybagte mor, Petra Nagel i løn om måneden som vært hos DR.

Det er for lidt, siger hun i et interview med Politiken og tilføjer, at det er hendes egen skyld:

- Der er mange, som tjener mere end mig, og som godt kan gå i SuperBrugsen, uden at de andre i butikken har set dem smøre sæd i hovedet eller føde et barn for åben fucking skærm. Men altså ... Så kunne jeg bare være bedre til at forhandle.

Ifølge en opgørelse på Dr.dk, som viser hvad man kan tjene om måneden, får man som journalist i snit 40.300 kroner om måneden - efter ti år i branchen.

Petra Nagel og kæresten Asbjørn Munk blev i april forældre til en søn, som hedder Pelle Emil. Parret mødte hinanden i 2016 og det var deres første barn.