Ansatte, der bliver udsat for vold på jobbet, skal have bedre mulighed for at få erstatning. Det mener Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.
De tre partier lægger nu et beslutningsforslag frem, som Folketinget behandler tirsdag.
- I dag er der den urimelighed, at bliver man udsat for vold på jobbet, kan man ikke være sikker på at få fuld erstatning. Det vil vi gerne have lavet om, siger handicapordfører for Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, der er en af stillerne bag forslaget.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at få udarbejdet en rapport, der skal danne grundsten for et nyt lovforslag på området. Lovforslaget skal sikre, at ansatte kan få fuld erstatning, hvis gerningsmanden ikke er i stand til at betale. Det oplevede en socialpædagog, som fik kastet bøger i hovedet af en handicappet, og en sosu-medarbejder, som blev slået med et jernrør af en ung, psykisk syg.
- Vi har ikke lagt os fast på en bestemt model, for man kan gå flere veje. Det er et problem, man har kendt til i årevis, siger Jakob Sølvhøj.
Dilemma at søge om erstatning
I dag der to muligheder for at få erstatning. Den ene er at søge hos Erstatningsnævnet – hvor en forudsætning nogle gange kan være en politianmeldelse af borgeren - men det kan tage op til flere år, før man får svar på den sag.
Den anden mulighed er at politianmelde og sagsøge den voldsudøvende borger. En mulighed, hvor borgeren ofte ikke har penge til at betale erstatningen, og som ifølge blandt andre fagforeningen FOA er meget dilemmafyldt.
- Man er ansat for at støtte og hjælpe disse mennesker. Det burde ikke være nødvendigt at skulle politianmelde borgeren, hvis man bliver udsat for vold, fordi disse mennesker ikke har evnen til at reflektere, men handler per automatik og volder skade, siger forbundssekretær Jens Nielsen til Avisen.dk.
Derfor har FOA et løsningsforslag, der pålægger arbejdsgivere at tegne en ansvarsforsikring for alle deres medarbejdere, som skal udbetale erstatningen, hvis medarbejderen bliver udsat for vold på jobbet.
- Vi vil gerne have, at arbejdsgiverne tager et samfundsansvar og forsikrer deres ansatte, hvis der er en risiko for, at de kan blive udsat for vold. Det manglede faktisk bare. Det, mener vi ikke, burde være så svært, siger Jens Nielsen.
Flertal bag forslag
Udover de tre partier, der står bag beslutningsforslaget, bakker Socialdemokratiet også op om forslaget. Dermed er der et politisk flertal forud for behandling af forslaget i Folketinget tirsdag.
I 2015 ville daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam-Kristensen (S) gøre et lignende beslutningsforslag til lovforslag, men i mellemtiden blev der udskrevet folketingsvalg, og regeringsmagten skiftede hænder.
Derfor blev der ikke gjort mere ved den sag.
Ifølge socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, der sidder i beskæftigelsesudvalget, vil man fra Socialdemokratiets side denne gang gerne sikre sig, at der reelt bliver gennemført en lovændring på området.
- Nu synes vi, at tiden er ved at løbe ud, og vi kan ikke tåle flere udsættelser af det (lovændringen red.). Derfor støtter vi forslaget, for vi er nødt til at markere os kraftigere denne gang, siger han til Avisen.dk.
Der er dog en enkelt knast ved det, mener Socialdemokratiet. I beslutningsforslaget fremgår det, at regeringen skal fremsætte lovforslaget inden udgangen af indeværende folketingsår. Det, mener Socialdemokratiet, er for kort tid, hvis arbejdsmarkedets parter skal have en reel chance for at komme med en gennemarbejdet rapport.
- For at sikre at det bliver en ordentlig proces, foreslår vi, at rapporten skal være færdig inden udgangen af året, og i foråret 2020 skal lovbehandlingen så sættes i gang, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Ifølge Jakob Sølvhøj er det ikke tidsfristen, der skal skille de to parter ad.
- Vi skal have sat processen i gang, og vi skal have forpligtet, at der bliver fremsat et lovforslag. Derfor kan vi godt gå med til at udsætte tidsfristen en smule, siger han.