Efter at have været med på en brandøvelse for tre år siden bebudede daværende Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at nu skulle der ske noget. Brandmændenes sikkerhed skulle sikres, og det skulle undersøges, om der var en sammenhæng mellem cancer og slukning af ildebrande.
Hvis alt flaskede sig, ville det muligvis bane vejen for, at brandmænd med kræft kunne opnå arbejdsskadeerstatning, som man kan i Canada, Australien og store dele af USA.
Men i dag er undersøgelserne stadig undervejs, og næstformand i Brandfolkenes Cancerforening Poul Larsen kalder i dag studierne for syltekrukker. Han kræver handling og vil have risiciene ved at arbejde som brandmand anerkendt fra politisk hånd.
Foreningens nye ambassadør, Mattias Tesfaye (S), ser det som et vigtigt spørgsmål.
- Jeg synes, det er vigtigt, at de mennesker, der løber ind i bygningerne, når vi løber ud af dem, bliver behandlet ordentligt, siger han.
Alligevel tøver Mattias Tesfaye med at kalde Socialdemokratiets undersøgelser for syltekrukker.
- Det er hverken min eller Mette Frederiksens hensigt, at undersøgelserne skal være syltekrukker. Der er en grund til, at jeg har spurgt ministeriet om, hvornår de er færdige. Det er for at opretholde et politisk pres, så undersøgelserne ikke udvikler sig til syltekrukker, forklarer Mattias Tesfaye.
I stedet for direkte handling, som Poul Larsen ellers efterspørger, vil Socialdemokraterne altså vente på ny dansk forskning.
DF: Nordisk samarbejde er vejen frem
Andetsteds på Christiansborg sidder Liselott Blixt (DF), der ligeledes har brandmændenes arbejdsmiljø som hjertesag.
- Jeg har stillet spørgsmål til nogle ministre for en række år siden omkring erstatning til brandmand. Men der fik jeg sådan et blabla-svar, og de sagde, at der ikke var evidens nok og sådan noget, fortæller hun.
Da Liselottl Blixt mente, at der var nok international evidens, har hun derfor sidenhen arbejdet for at samle erfaringer fra de nordiske lande.
- Jeg siger ikke, at vi skal forske mere. Jeg siger, vi skal samle det, som vi har. Så er det jo nemt, når ministrene siger, at vi skal have mere dokumentation, siger hun.
Det forslag vandt dog heller ikke genhør i Nordisk råd, hvor det blev fremlagt af Nordisk Frihed, hvor Dansk Folkeparti sidder med.
- Jeg kæmper, forsøger at finde smutveje, men jeg ramler hovedet ind i en mur. Heldigvis er jeg stædig, så jeg bliver ved. Men vi har desværre også brandmænd, der ødelægger deres sag ved at skulle være machomænd og render ind i brændende bygninger uden maske på, siger Liselottl Blixt
Brandmænd bør få specielle regler
På tværs af den politiske akse er Liselottl Blixt og Mattias Tesfaye enige om, at brandmænd bør have specielle regler.
- Jeg synes umiddelbart, at det giver god mening at lave særlige regler for brandmænd. Men det kræver et grundlag, der kan dokumentere, at brandmænd har en unaturlig overrepræsentation af bestemte kræfttyper, siger Mattias Tesfaye.
Liselottl Blixt mener dog ikke, at man bør vente med specielle regler for brandmænd i forhold til andre faggrupper. Hun mener nemlig blot, at man bør skele til international forskning for at se, at der er belæg for netop det.