Plantebaseret bøf behøver ikke være sund

Du skal ikke vælge den præfabrikerede plantebøf på grund af et højt indhold af grøntsager. Brug den som alternativ, når du ikke orker at lave den selv.

Hvis familien gerne vil skære lidt ned på kødindtaget, så gør producenterne af vegetabilske erstatningsprodukter deres for at gøre det lettere.

Men før fryseren bliver fyldt op med plantebaserede hakkebøffer, er det meget rart at vide, om det egentlig er et sundt valg.

Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet har kigget deklarationen på produktet Naturli hakket, som for nylig er kommet i handlen, efter i sømmene.

- Det kan godt være, at det er plantebaseret, men man får ikke mange grøntsager af den type, vi gerne vil have folk til at spise mere af. Der er lidt karljohansvamp, lidt tomat og noget rødbedefarve. Ellers er det primært soja og hvedegluten, siger Sisse Fagt og tilføjer:

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Man kan diskutere om soja er en grøntsag i den sammenhæng, da en stor del af produktet består af sojaproteinkoncentrat, sojamel og sojaproteinisolat.

Produktet indeholder i det hele taget mange forarbejdede ingredienser, bemærker seniorforskeren.

- Det er ikke, ligesom hvis man selv lavede en grøntsagsburger med bælgfrugter, man moser sammen med grøntsager og krydderier, forklarer Sisse Fagt.

Anne Scott fra Fødevarestyrelsen ser mere positivt på indholdet af soja.

- Sojaprodukter er en vigtig proteinkilde i vegetarkost, og produkter baseret på soja kan derfor have særlig relevans for vegetarer, forklarer Anne Scott.

Sisse Fagt har sammenlignet indholdet i den plantebaserede køderstatning med hakket oksekød med et fedtindhold på 10-15 procent.

- Der er relativt højt fedtindhold i det plantebaserede alternativ - nemlig ti gram fedt. Meget af det er mættet fedt. Så det imiterer meget godt noget kød, fortæller Sisse Fagt.

Hun fortæller, at det plantebaserede produkt indeholder lidt flere kalorier, og så indeholder produktet også kulhydrat i modsætning til hakket oksekød.

Erstatningsproduktet er tilsat salt, hvilket ikke ligefrem øger sundhedsværdien, bemærker seniorrådgiver Sisse Fagt. Da man typisk tilsætter salt under tilberedningen af kød, vil den forskel dog udligne sig.

Men produktet er jo ikke nødvendigvis en erstatning for kød. Det kan også være, at man ikke orker at lave bønnebøfferne selv, og derfor leder efter et nemt alternativ. Er det så en god udvej på de travle dage?

- Det er nok lidt en holdningssag. Vil man have et meget forarbejdet produkt, i stedet for noget som decideret er en råvare, siger Sisse Fagt med henvisning til kød og uforarbejdede grøntsager som en råvare.

- Hvis man har det fint med det, så kan man spise det, og ellers kan man lave det selv.

Fakta: Hvis du bytter kød ud med planter

- Skifter man 1:1 kød ud med en plantebaseret erstatning, skal man være opmærksom på, at man ikke får samme indhold af vitaminer og mineraler.

- Det gælder eksempelvis indholdet af jern, som man så skal have fra andre kilder. Quinoa, linser og kikærter har et højt indhold af jern.

- Spiser man ellers varieret, kan produktet sagtens indgå i en sund kost - både hos personer, der spiser kød, og hos vegetarer.

- Generelt belaster det miljøet mindre, hvis man spiser en kost med mindre kød.

Kilder: Sisse Fagt, Anne Scott.

/ritzau fokus/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.