Når ledige stilles foran truslen om at gå markant ned i indtægt, lykkes det for nogle af dem at finde arbejde. Siden reformen af dagpengene begyndte, er andelen – som finder job lige før udløb af dagpenge – fordoblet.
Det er kort fortalt konklusionen i en ny analyse udarbejdet af tænketanken Kraka, skriver Ugebrevet A4.
Som følge af reformen kan ledige nu højst gå på dagpenge i to år, mens de tidligere kunne få dagpenge i fire år. På den baggrund har Kraka analyseret, hvad ledige gør lige før, de nu rammer to-årsgrænsen for dagpenge.
Her viser tallene, at i de sidste tre måneder, før dagpengene slipper op, finder en forholdsvis stor andel af arbejdsløse arbejde, går over på SU eller forlader på anden måde systemet med dagpenge.
Går mere på kompromis
Cirka 25 procent af de arbejdsløse forlader nu systemet, inden de mister dagpengene. Før reformen af dagpenge var andelen omkring halv så stor – 12 procent, viser Krakas analyse.
Forskningschef fra Kraka, Kristian Thor Jakobsen, slår fast, at det virker at stille ledige foran en lavere sats.
-Når ledige står med udsigten til en væsentligt lavere indkomst, begynder de at se sig mere om i landskabet efter job. Det vil sige, at de søger flere stillinger, går på kompromis med deres jobønsker eller finder et job længere væk, siger Kristian Thor Jakobsen til Ugebrevet A4.
Han kommer med et eksempel på, hvordan det økonomiske pres på ledige virker:
-Tag den nyuddannede fra universitetet. Når hun har været arbejdsløs i halvandet år – og ikke fået det job, som hun er uddannet til – vil hun efterhånden, som hun nærmer sig to-årsgrænsen for dagpenge, formentlig blive mere og mere indstillet på at tage job, hun måske er overkvalificeret til, og som ligger et godt stykke fra drømmejobbet.
Brutal behandling
Analysen fra Kraka skaber glæde hos Venstre, der har lagt de fleste stemmer til reformen af dagpengene.
-Krakas analyse bekræfter det, som vismændene har sagt et par gange nu: Man kan se en god effekt på de lediges jobsøgning som følge af reformen. Desværre er effekten ikke helt så stor, som den kunne være. Det skyldes, at regeringen hele tiden kommer med tiltag, som mindsker effekten, siger Hans Andersen til Ugebrevet A4.
Han hentyder til, at regeringen har lavet flere akut-pakker. Og med den seneste finanslov lavet endnu en midlertidig ydelse – kontantydelsen – målrettet dem, der falder ud af dagpengesystemet.
Ifølge vismændene og Kraka får de midlertidige ydelser nogle ledige til at være mindre jobsøgende. Hos den argeste modstander af reformen, Enhedslisten, giver Krakas analyse på ingen måde grund til at nedtone kritikken. Også selv om partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, erkender, at reformen giver de ledige et skub.
Jeg har ikke tvivlet på, at man kan piske arbejdsløse rundt i manegen ved at bruge brutale systemer. Jeg er uenig i, at reformen skaber nye job. Og jeg synes, at det er en urimelig og brutal måde at behandle arbejdsløse på,siger Christian Juhl til Ugebrevet A4.