Der er stor chance for succes, når for eksempel en arbejdsløs mekaniker får et job med tilskud til lønnen. Faktisk er chancen for gevinst generelt så stor, at politikerne bør undersøge, hvordan jobcentrene kan få flere ledige ind med løntilskud i erhvervslivet. En mulighed kunne være at indføre et system, hvor firmaerne skal tage kvoter af ledige ind, skriver Ugebrevet A4.
Ideen om kvoter kommer fra Hans Hummelgaard, som er forskningschef i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Baggrunden er en ny rapport fra KORA, som viser, at der er meget at hente ved, at jobcentre får placeret arbejdsløse i det private erhvervsliv via et løntilskud.
For samfundet kan der være op til 200.000 kroner at hente i gevinst hver gang en ledig kommer i job med løntilskud i det private erhvervsliv. Gevinsten er opgjort i forhold til at sende ledige i kortere forløb med for eksempel undervisning i at søge job eller at bruge it.
Bliver ikke brugt
Selv om løntilskudsjob er en gave til de ledige og samfundet, står brugen af redskabet i stampe. Det fremgår af myndighedernes tal fra Jobindsats.dk. Siden 1. januar 2013 har antallet af forløb med private løntilskud ligget fast omkring 9.000 pr. kvartal.
- I betragtning af fordelene ved løntilskudsjob i private virksomheder, og at de kun udgør en mindre andel af alle aktiveringsforløb, bør politikere og jobcentre se på, om redskabet kan udbredes mere end i dag, siger Hans Hummelgaard til Ugebrevet A4.
Hvis ikke det er muligt med den nuværende indsats at fremskaffe flere løntilskudsjob, kan man overveje en ny model, mener han.
- Man kan overveje at pålægge private virksomheder en kvoteordning, så de skal tage et vist antal ledige i løntilskudsjob, siger Hans Hummelgaard.
Han forestiller sig et system á la det med CO2-kvoter, som går ud på at bekæmpe forureningen med kultveilte. I tilfældet med løntilskudsjob bliver virksomheder som udgangspunkt pålagt at tage et vist antal ledige ind (en kvote).
Virksomheder vil kunne købe sig fri for forpligtelsen ved at købe en ’løntilskuds-kvote’. Dermed vil de virksomheder, der har lettest ved at tilbyde løntilskudsjob, få flest.
- Ved at lave et system med omsættelige kvoter vil man sikre virksomhederne den nødvendige fleksibilitet, samtidig med at der bliver lagt pres på dem, forklarer Hans Hummelgaard.
Virkelighedsfjernt
I Dansk Arbejdsgiverforening ser man positivt på job med løntilskud i det private. Men at lægge pres på virksomhederne ved at lave et kvotesystem vil være helt forkert. Det mener Henrik Bach Mortensen, som er direktør for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling i DA.
- Forslaget om kvoter er udtryk for virkelighedsfjerne skrivebords-vildfarelser, siger Henrik Bach Mortensen til Ugebrevet A4:
- Succesen med løntilskud hviler præcis på, at der er tale om frivillige aftaler. Altså at både virksomheden, den ledige og jobcentret vurderer, at de kan få noget ud af det. Hvis man indfører kvoter, vil det give stor modvilje mod ordningen og blive oplevet som tvang.
Skal ikke tvinges
I LO-fagbevægelsen vil man godt se på et forslag med kvoter, men umiddelbart vender tommelfingeren nedad.
- Jeg er skeptisk over for ideen om, at firmaer med en kvoteordning vil kunne købe sig fri for at tage ansvar for opgaven med at få ledige i arbejde. Man skal tænke sig meget grundigt om, før man laver kvoter, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
De kommunale jobcentres repræsentant, Kommunernes Landsforening, er afvisende over for kvoter. Det oplyser formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, borgmester Jacob Bundsgaard (S).
- Man opnår ikke noget ved at tvinge virksomhederne med kvoter. De er unødvendige, for som det er nu, er det ikke et stort problem for jobcentrene at få ledige ud i virksomheds-vendte tilbud. Det svære er at finde rigtige job til dem, siger Jacob Bundsgaard.