Hun har glemt at aflevere noget tøj tilbage, skylder en 20’er eller ser bare godt ud.
Argumenterne for, hvorfor hun skal tæves, er svage – og nogle gange ikke-eksisterende. Alligevel ser en anden pige sig sur på hende, og de ender i slagsmål.
Sådan opstår volden ofte blandt de voldelige piger, der de seneste år er begyndt at fylde i retssalene.
For to uger siden blev syv piger dømt for at have mishandlet en jævnaldrende, og her var en konflikt om tøj eskaleret gennem sms’er til en ren afstraffelse.
Opfinder selv argumenter
- Når man piller argumenterne fra hinanden, er der ikke noget ud over en lille udløsende årsag. De går generelt med et højt aggressionsniveau, og det er uklart for dem selv, hvem de er vrede på. De går med en bunke af ting, der er svære at forholde sig til, og så er det lettere at forholde sig til den lyshårede pige derhenne. De kommer selv med 98 procent af de aggressive følelser, og så er det en lille gnist, der tænder vredens bål inde i dem, siger Per Straarup Søndergaard, der er forfatter til en bog om emnet.
Samme oplevelser har psykolog Marianne Schøler Lind, der har flere af pigerne i behandling. Pigerne opfinder argumenter for at slå, og bagatelgrænsen er minimal.
- Det handler om at opretholde sine grænser. De voldelige piger har en ekstremt lav tolerancetærskel over for andres overgreb. Der skal ikke så meget til, før de får aggressive tanker om de andre. Det er en naturlighed for dem at slå, for de har ingen redskaber til at se verden fra en anden vinkel, for de er selv opdraget i bagatelland, hvor der er blevet slået ned på den mindste fejl, siger hun.
Får en hårdhed sammen
Overfaldene kan også skyldes dybere følelser såsom jalousi, for i virkeligheden handler volden om, at pigerne har et utrolig dårligt selvværd, og de har ikke andre redskaber til at få det bedre end næverne, fortæller Marianne Schøler Lind.
- De negative følelser er i princippet de samme som hos os andre, men pigerne har ingen teknikker til at bearbejde dem. De har aldrig lært at sige ’vorherre bevares, det kunne være værre’, siger hun.
Selvom overfaldene ofte sker med en gruppe veninder, der går løs på en bekendt, er der ingen hierarkisk opbygning eller organisering, som man ser i rockergrupper.
Til gengæld bliver de holdt sammen af, at de alle har det dårligt med sig selv og sammen opbygger en hårdhed.
- Pigerne bekræfter hinanden i, at ’der er fand'me ikke nogen, der skal komme og træde os over tæerne’. Problemet er, at de får selvværd af det, siger Marianne Schøler Lind.
Dermed bliver volden en ond cirkel.