En ung israelsk kvinde er mandag dræbt af knivstik på Vestbredden og to andre er såret, oplyser israelske myndigheder.
En palæstinenser, som menes at stå bag, blev efterfølgende skudt af en sikkerhedsvagt og skulle være alvorligt såret.
- Paramedicinere bekræfter, at en ung kvinde er død, siger hospitalskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Episoden skete blot få timer efter, at en israelsk soldat blev såret af knivstik i kystbyen Tel Aviv.
Der er modsatrettede oplysninger om gerningsmanden, som ifølge AFP nåede at slippe væk fra stedet, mens BBC skriver, at "gerningsmanden fra Nablus" skulle være pågrebet og anholdt.
Soldaten blev senere på dagen erklæret død på et hospital i byen.
BBC skriver, at den dræbte pige, hvis alder først blev opgivet til 14 år, var 25 år gammel.
Knivstikkeriet skete ved bosættelsen Alon Shvut i den sydlige del af Vestbredden.
Ifølge vidner forsøgte gerningsmanden i bil at køre folk ned ved indgangen til bosættelsen.
Han kørte derpå ind i en betonbarriere og hoppede ud af bilen, hvorefter han stak kvinden og to andre israelere ved et busstoppested.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.