JJJJJJ
Paula Spenceraf Roddy DoyleLindhardt og Ringhof, 185 sider
»Hun klarer sig. En stor del af tiden. Det meste af tiden. Hun klarer sig. Og sommetider gør hun det ikke. Klarer sig. Over hovedet.«
Sådan indledes irske Roddy Doyles anden bog om den hårdtkæmpende Paula Spencer, der ikke har drukket i fire måneder og fem dage da vi møder hende. Og så kunne man fristes til at tro, at vi skal igennem 300 siders tung arbejdertristesse fra Irland, hvor det ene nederlag møder det næste. En enlig mor til fire på flaskens kamp mod en uretfærdig verden og et umuligt system. Men sådan er Roddy Doyle ikke. Det er næsten ti år siden Roddy Doyle første gang introducerede os til Paula Spencer. Der var hun Kvinden der gik ind i døre og Doyles gennembrudsroman i den rene socialreallistiske genre. Inden havde han givet os den mere lystige trilogi med Commitments , Smutteren og Burgervognen . Paula Spencer var kvinden som fik tæsk af sin mand, der stor mand i kvarteret. Kvinden, der fik et massivt alkoholmisbrug og fire børn. En fantastisk roman. Rå og kærlig.
Modig opfølger
Nu har han lavet en modig opfølger på succesen. Paula Spencers mand er blevet skudt af politiet, og nu kæmper hun en daglig kamp med sin dårlige samvittighed, og frem for alt for at holde sig ædru.
Hun passer sit job som rengøringskone, som eneste irer blandt nigerianere og andre indvandrer. Hun drømmer om at få en rigtig bankkonto. Og hun drømmer om, at hendes børn skal få det godt. Eller bedre, for Paula ved godt, at hun har forsømt sine børn, og opført sig rædselsfuldt overfor dem.
Den ældste, John Paul, er en tilsyneladende clean stofmisbruger og er først lige begyndt at se hende igen efter flere års fravær. Nicole er familiens mønsterbryder, der har fået sig en karriere, en mand og to børn. Leanne bor stadig hjemme og er begyndt at drikke, og familiens yngste, Jack, håber Paula Spencer var for lille til at huske hende fuld og faderen voldelig, og derfor måske ikke har taget skade af en dybt dysfunktionel familie.
Om at vågne
Paula Spencer er en roman om at vågne op. Om at begynde forfra og få sig et nyt liv. Om et forandret Irland. Om ikke at falde i. Og om skridt for skridt at genvinde førligheden efter mange år i rendestenen. Det er nervepirrende og rørende at følge Paula Spencers kampe og hendes indre dialoger med hverdagens nederlag. Og bogen er trods det dystre tema skrevet med humor og kærlighed. Roddy Doyle er formidabel til at tegne sine figurer, så man kun kan elske dem.