Asylbørn, der mistrives eller svigtes af deres forældre, risikerer i dag også at blive svigtet af myndighederne. Efter en ændring i vejledningen omkring serviceloven hører børnene nemlig i dag under udlændingemyndighederne.

Og her har man "meget vanskeligt" ved at leve op til ansvaret, lyder det ifølge DR fra Kommunernes Landsforening. På Christiansborg fastholder flere partier imidlertid, at asylbørnene hører til under udlændingemyndighederne. Men reglerne skal stå skarpere.

- Sådan som loven var før, var der alvorlige gråzoner og dilemmaer, og sådan som reglerne er nu, er der alvorlige gråzoner og dilemmaer, siger Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

Læs også:

Kommunal chef fyret øjeblikkeligt: Politiet skal undersøge sagen

Hun efterlyser klare regler i forhold til, hvordan udlændingemyndighederne skal gribe det an, når de har mistanke om, at børn af asylansøgere mistrives.

- Fordelen ved at have det under serviceloven var, at der var helt klare retningslinjer for, hvad man gør, når børn mistrives. Det er der ikke nu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der dog ikke vil føre ændringen tilbage.

- Der ligger et stykke vejlednings- og lovgivningsarbejde foran os for at få helt klare regler under udlændingemyndighederne.

Hos De Konservative istemmer socialordfører Mette Abildgaard sig efterlysningen på klare retningslinjer.

- For de børn, der bliver svigtet, er det fløjtende ligegyldigt, hvem der har ansvaret for at gribe ind, hvis de udsættes for svigt fra deres forældre.

Støttepartiet vil bede socialminister Karen Ellemann (V) om at undersøge mulighederne for en bedre vidensdeling med de sociale myndigheder, der tidligere havde ansvaret.

- Det er aldrig børnene, der skal betale prisen for, at vi flytter rundt på offentlige opgaver, siger Mette Abildgaard.

- Vi må sikre, at de kompetencer, man har hos Socialstyrelsen - omkring advarselssignaler i de her børnesager - at de bliver delt med udlændingemyndighederne, så der bliver grebet ind hurtigst muligt.

Socialministeren oplyser til DR, at hun har bedt sine embedsmænd om at undersøge, om der er behov for præciseringer i lovgivningen.