Regeringen ventes tirsdag at præsentere en flerårig aftale om politiet. Aftalen vil betyde, at politiet får tilført 480 millioner kroner ekstra om året.
Samtidig bliver optaget på politiskolen øget, så politistyrken i første omgang vil vokse med 300 mand. Derefter skal parterne i 2017 aftale, om optaget skal øges, så der kan komme flere betjente, erfarer Ritzau.
Det er især Dansk Folkeparti og De Konservative, som har kæmpet en hård kamp for flere betjente. Dansk Folkeparti har talt for 2000 flere betjente over 10 år, mens De Konservative har kæmpet for 1500 betjente.
Omvendt har regeringen ikke været vilde for at sætte konkrete tal på, hvor mange flere betjente danskerne får, fordi man mener, det er bedre, at politiet selv disponerer over pengene og behovet for betjente.
Selvom tallet på 300 i første omgang synes langt fra Dansk Folkeparti og De Konservatives ønsker, vil de to partier formentlig fremhæve, at der er mulighed for at øge optaget yderligere i 2017, når parterne skal tale om den sidste del af aftaleperioden, som også dækker 2018 og 2019.
Konkret har parterne besluttet, at optaget på politiskolen øges, så man kompenserer for de omkring 400 betjente, som hvert år går på pension eller forlader styrken af andre årsager. Det sker ikke fuldt ud i dag, hvor der optages cirka 220 elever om året.
Derudover vil man optage 150 ekstra betjente på politiskolen i 2016 og 2017, så politistyrken vil vokse med de 300 betjente.
I aftaleteksten åbner forligspartierne nu også op for, at ansøgere uden gymnasial baggrund - eksempelvis håndværkere med en erhvervsuddannelse - nu også kan blive optaget på politiskolen:
"Aftaleparterne noterer sig, at det ikke er påkrævet at have en gymnasial uddannelse for at kunne blive optaget på politiuddannelsen, så længe ansøgeren har en uddannelsesmæssig baggrund og faglige kvalifikationer, der gør den pågældende i stand til at gennemføre uddannelsen. Aftaleparterne lægger vægt på, at Rigspolitiets rekrutteringsindsats også harfokus på ansøgere uden gymnasial baggrund, og i den forbindelse informeres der om mulighederne for og kravene til at blive optaget på Politiuddannelsen," står der i aftalen.
Aftalen ventes derudover at fokusere på at frigøre omkring 700 årsværk for politibetjente ved, at andre personalegrupper overtager opgaver fra politiet.
De ekstra ressourcer i form af penge og frigjorte betjente ventes at gå til flere forskellige indsatser.
Først og fremmest skal det danske terrorberedskab styrkes med udgangspunkt i de anbefalinger, som Rigspolitiet har afleveret til justitsministeren efter angrebet i København i februar.
Anbefalingerne handler om at skabe en ny skydeuddannelse for betjentene. Rigspolitiet har også anbefalet at opgradere politiets beskyttelsesudstyr og tjenestepistoler.
Samtidig skal der gøres noget ved den store overarbejdspukkel, som betjentene har oparbejdet og de mange ekstra bevogtningsopgaver, som siden er fulgt med.
Et andet centralt punkt i aftalen bliver, hvad der skal gøres i forhold til at kontrollere de danske grænser.
Alle de resterende partier i forhandlingerne - med undtagelse af regeringspartiet Venstre - har talt for øget grænsekontrol.
Især DF har længe presset på for at få egentlig kontrol på grænsen, og DF-formand Kristian Thulesen Dahl har ikke lagt skjul på, at han er frustreret over, at Schengen-reglerne ser ud til at blokere ønsket.
Aftalen ventes at øge politiets og skattemyndighedernes indsats i grænseområderne, men der ventes ikke at blive tale om egentlig kontrol ved de danske grænser.
Parterne ser til gengæld ud til at være enige om at afsætte en reserve på 200 millioner kroner i 2016 til eventuelle merudgifter som følge af flygtninge- og migrantkrisen, bekræfter flere kilder.
/ritzau/