Et stigende antal pædagoger er bange for at ytre sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. I en ny undersøgelse fra fagforbundet BUPL svarer hver anden pædagog, at de inden for det seneste år har undladt at tale kritisk i offentligheden om forhold på deres arbejdsplads.
Pædagogerne ville ifølge undersøgelsen have kritiseret normeringer og det psykiske arbejdsmiljø. Når de valgte at tie, skyldtes det primært frygt for negative reaktioner fra lederen eller fra kommunen, viser undersøgelsen. 68 procent af deltagerne tier, fordi de er bange for chefens reaktion. 58 procent frygter kommunen.
Andelen af pædagoger, der er bange for at ytre sig i offentligheden, er steget fra 36 i procent i 2015 til 49 procent i 2018. Dét bekymrer formanden for BUPL, Elisa Rimpler.
- Udviklingen er gået stærkt og i den forkerte retning. Der er blevet skabt en usund tavshedskultur, hvor man tier om kritisable forhold, fordi det handler om at være en god repræsentant for kommunen. Det er et kæmpe problem, fordi pædagogerne er advokater for børnene og det børneliv, vi tilbyder dem, mens deres forældre er på arbejde, siger Elisa Rimpler.
'Det er ikke rart ikke at kunne fortælle om forholdene af angst for reprimander.'
'Dét ikke at føle, man kan sige sin mening, påvirker arbejdsglæden, initiativ og motivationen.'
'Vi får hele tiden at vide, at hvis vi ikke bakker ovenfra kommende beslutninger op, er vi illoyale.'
Kilde: Undersøgelse fra BUPLs medlemspanel om ytringsfrihed på jobbet. Undersøgelsen er foretaget i november 2018. 729 har svaret, heraf 79 ledere.
I undersøgelsen svarer 30 procent af pædagogerne, at de har oplevet, at deres leder har forsøgt at begrænse deres eller kollegers ytringsfrihed. Elisa Rimpler mener, at lederne er fanget i et dilemma, fordi de også bliver mødt af krav fra oven.
- Lederne sidder i et særligt krydspres, hvor kommunerne holder dem i et jerngreb, siger Elisa Rimpler.
Samtidig med at flere tier, vælger en stigende andel af pædagogerne at tale højt om kritik, viser undersøgelsen. Hvor 21 procent havde ytret sig kritisk i 2015, er det i den nye undersøgelse 30 procent.
- Der er tale om en polarisering, hvor der både er flere, der tier og flere, der tør tale. Vi skal være glade for, at flere tør sige, når der er noget, de ikke vil finde sig i, erklærer Elisa Rimpler, der nu vil sende undersøgelsen til landets kommuner og børneordførerne på Christiansborg.
I Høje Taastrup Kommune er borgmester Michael Ziegler (K) overrasket over, at hver anden pædagog siger, at de er bange for at ytre sig kritisk.
- Min oplevelse er, at pædagoger og andre faggrupper fint evner at ytre sig, siger Michael Ziegler.
At der skulle eksistere en kultur, hvor det som medarbejder handler om at være en god repræsentant for kommunen frem for offentligt at sige fra, genkender borgmesteren heller ikke.
- Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed siger meget klart, at man på egne vegne må deltage i den offentlige debat. Man kan ikke på daginstitutionens vegne sige, at de normeringer, vi tilbyder vores børn, er for ringe, men man kan sige det på egne vegne. Og man må ikke opleve repressalier for at sige det, pointerer Michael Ziegler.
Han opfordrer de medarbejdere, der oplever, at de bliver presset til at tie, til at gå til deres tillidsrepræsentant.
- Ikke fordi jeg vil opfordre til at tale vores velfærdssamfund ned, for det mener jeg ikke, at man kan. Man kan altid tale om, had der er klogt at sige, men ytringsfriheden står mejslet i granit, siger Michael Ziegler.
Borgmester-kollegaen i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S), bakker også op om medarbejdernes ret til ytre sig.
- Medarbejdere har ikke bare en ret, men også en pligt til at gøre opmærksom på, hvis den kerneydelse, man er sat til at levere, ikke kan leveres, siger han.
Når der i BUPLs undersøgelse er 30 procent af pædagogerne, der har oplevet, at deres leder søgte at begrænse deres ytringsfrihed, lyder det voldsomt, men der kan være en forklaring, mener borgmesteren.
- Det kan være, at lederen siger, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi taler om de her ting på personalemødet, og at medarbejderen oplever det som en begrænsning. Jeg siger helt stilfærdigt: Der er mange nuancer i det her, siger Thomas Gyldal Petersen.
Er der problemer med at tale åbent om pædagogernes forhold på jobbet, har BUPL en kæmpeopgave i at få dialogen i gang, mener han. Den enkelte medarbejder bør ifølge borgmesteren ikke være ansvarlig for at italesætte udfordringer på egen arbejdsplads.
- Hvis medarbejdere oplever, at de ikke kommer til orde, har BUPL et ansvar for, at deres tillidsrepræsentanter løfter opgaven, og jeg og andre ledere har et ansvar for at lytte og forsøge at finde løsninger, siger Thomas Gyldal Petersen.
Når han selv er på arbejdspladsbesøg, oplever han ganske talelystne pædagoger.
- Pædagogerne er rigtig søde til at fortælle mig, hvad de oplever, og vi har også handlet på det i kommunen, da vi hørte, at der i en institution var problemer, fordi flere var langtidssygemeldte og på barsel, siger Thomas Gyldal Petersen.
49 procent af pædagogerne i BUPLs undersøgelse har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede
forhold. Det er en stigning i forhold til 2015, hvor andelen, der valgte at tie, var 36 procent.
42 procent svarer, at de blev påvirket psykisk af, at de ikke ytrede sig. 22 blev påvirket både fysisk og psykisk.
Samtidig med at flere vælger at tie, er der en stigende andel, der tager bladet fra munden. 30 procent af pædagogerne svarer, at de inden for det seneste år har ytret sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold. I 2015 var andelen 21 procent.
77 procent kritiserede normeringer. Derudover handlede kritikken om kommunale beslutninger (50 procent), det psykiske arbejdsmiljø (49 procent) og nedskæringer (48 procent).
60 procent svarer, at de ytrede sig på de sociale medier . Det er en markant stigning siden 2015, hvor 39 procent gav deres mening til kende på sociale medier.
Kilde: Undersøgelse fra BUPLs medlemspanel om ytringsfrihed på jobbet. Undersøgelsen er foretaget i november 2018. 729 har svaret, heraf 79 ledere.