»Da min søn var på kontanthjælp i flere år, var vi nødt til at støtte ham økonomisk, når pengene slap op. For han skulle jo både have cigaretter og penge til at leve for. Så det løb hurtigt op,« fortæller Ralph Jørgensen, hvis voksne skizofrene søn i dag er på førtidspension og bor i et bofællesskab for sindslidende.

Han kan ikke sætte kroner på udgifterne i forbindelse med sønnens sygdom, men understreger, at det drejer sig om et stort beløb årligt. Og Ralph Jørgensen er ikke alene med problemet. Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra Landsforeningen Bedre Psykiatri oplever fire ud af ti pårørende, at det er økonomisk belastende at være pårørende til en sindslidende.

Pårørendecheck

Undersøgelsen viser, at hver femte pårørende bruger mellem 5.000 og 14.999 kroner på udgifter til medicin, telefonregning og indkøb til den syge. Ifølge Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i pårørende- foreningen Bedre Psykiatri, træder familie eller kæreste ofte til, fordi den sindslidendes ungeydelse eller kontanthjælp sjældent rækker til at dække de faste udgifter. I Landsforeningen SIND har man kendt til problemet i flere år.

»Hvis den sindslidende er på ungeydelse eller kontanthjælp, så hænger økonomien simplethen ikke sammen. Sidst på måneden har den syge ingen penge, og der vil man som forældre nødigt sige nej til sit barn,« siger pressetalsmand Erik Svendsen.

I Bedre Psykiatri efterlyser Thorstein Theilgaard politisk fokus på problemet. Han foreslår, at man indfører en særlig pårørendeydelse for at hjælpe pårørende til psykisk syge.

»Ligesom man har en ældrecheck, kunne man udvikle en pårørendecheck, der giver økonomisk bidrag til pårørende til sindslidende. På den måde ville man også få samfundets anerkendelse af, at pårørende udfører en ualmindelig vigtig opgave,« siger Thorstein Theilgaard,