Når valget til Europa-Parlamentet søndag er overstået i de 28 medlemslande, begynder en længere proces, der skal sætte navne på topposterne i EU.
Her følger en oversigt over det særlige spidskandidatsystem:
De store grupper i Europa-Parlamentet ønsker posten som formand for EU-Kommissionen besat via det, der kaldes spitzenkanditatproces eller spidskandidatproces, hvor hver politisk gruppe i parlamentet opstiller en kandidat til jobbet.
Kandidaterne har tegnet deres politiske gruppe i valgkampen, og kandidaterne har ført valgkamp og deltaget i debatter med de øvrige spidskandidater.
Der er ikke et decideret valg med stemmeafgivelse til de enkelte spidskandidater, selv om de fleste af dem er på valg i deres hjemlande til en post i EU-Parlamentet.
Den politiske gruppe, som efter valget vinder flertal i parlamentet, peger på en kandidat til formand for EU-Kommissionen, spidskandidaten, som EU’s stats- og regeringschefer så ventes at nominere. Det mener i hvert fald tilhængerne af systemet.
Men processen har ikke bred opbakning i EU-landene, og heller ikke alle i EU-Parlamentet støtter den. Det gælder eksempelvis den liberal gruppe, Alde, som de danske partier Venstre og De Radikale er knyttet til.
EU-traktaten siger, at EU's stats- og regeringschefer skal nominere en kandidat til kommissionsformand under hensyntagen til resultatet af valget til EU-Parlamentet, som efterfølgende skal godkende den nominerede ved absolut flertal.
Opnås der ikke flertal, har EU-landene en måned til at nominere en ny kandidat.
Følgende er udpeget som spidskandidater af de respektive grupper i Europa-Parlamentet:
* Det Europæiske Folkeparti (EPP): Manfred Weber, Tyskland.
* De Europæiske Socialdemokrater (PES): Frans Timmermans, Holland.
* Alliancen af Konservative og Reformister i Europa (Acre): Jan Zahradil, Tjekkiet.
* Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alde): Guy Verhofstadt, Belgien, Margrethe Vestager, Danmark, Nicola Beer, Tyskland, Katalin Cseh, Ungarn, Luis Garicano, Spanien, Emma Bonino, Italien, Violeta Bulc, Slovenien.
* Det Europæiske Grønne Parti (EGP): Ska Keller, Tyskland, og Bas Eickhout, Holland.
* Den Europæiske Venstrefløjs Gruppe (EL): Nico Cué, Belgien, og Violeta Tomic, Slovenien.
* Den Europæiske Fri Alliance (EFA): Oriol Junqueras, Spanien.
Kilder: Europa-Parlamentets hjemmeside, Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.