OVERBLIK: Manning fra analytiker til fængslet forbryder

Den amerikanske tidligere efterretningsanalytiker Chelsea Manning holder torsdag sit første europæiske oplæg, efter at hun blev løsladt fra fængslet i 2017. Hun er blandt andet fortaler for gennemsigtighed i offentligheden samt transkønnedes rettigheder. (Foto: Foto: Suzanne Cordeiro/arkiv/Reuters)

Chelsea Manning blev i 2013 idømt 35 års fængsel for blandt andet spionage mod USA. Se det fulde forløb her.

Chelsea Manning blev idømt en meget hård straf, efter at hun offentliggjorde hemmelige filer om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak i 2007 og 2009.

Manning har oplyst, at hun ønskede at åbne offentlighedens øjne for, hvad der skete i krigen. Målet var på sigt at gøre verden til et bedre sted.

Torsdag taler hun på Roskilde Festival.

Læs om Mannings forløb fra betroet efterretningsanalytiker til fængslet forbryder her:

* I 2007, da Manning er 19 år gammel, indskrives hun i det amerikanske militær. Hendes far, Brian Manning, har tjent i den amerikanske flåde som it-analytiker.

* I oktober 2009 udsendes hun til Irak. Hun havde som efterretningsanalytiker adgang til databaser med klassificeret information.

* Den adgang udnyttede Manning til at skaffe sig adgang til fortrolige informationer.

* I november 2009 får hun kontakt til stifteren af whistleblower-mediet WikiLeaks, Julian Assange, efter forgæves at have forsøgt at få kontakt til The New York Post og The Washington Post.

* I januar 2010 lykkes det hende at give over 600.000 filer til WikiLeaks, mens hun var hjemme i Maryland, USA på orlov.

* 18. februar 2010 offentliggør WikiLeaks for første gang materiale sendt fra Manning.

* I april 2010 offentliggør WikiLeaks en video, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en helikopter. Videoen er fra juli 2007 og skaber stor debat internationalt.

* I maj 2010 fortæller Manning en computerhacker ved navn Adrian Lemo, at hun har lækket materialet. Lamo gik til politiet med sin viden.

* 27. maj 2010 bliver hun anholdt i Irak for lækagerne. Hackeren Adrian Lemo havde fortalt til FBI, at Manning havde sagt til ham, at hun havde downloadet materiale og videregivet det til WikiLeaks.

* Blandt det fortrolige indhold var videofiler, 251.000 dokumenter fra amerikanske ambassader og flere end 400.000 hærrapporter.

* 5. juni 2010 sigtes hun for at have lækket klassificeret information. Flere sigtelser fulgte det næste år.

* 25. juli 2010 offentliggøres en række krigsrapporter fra krigen i Afghanistan i The Guardian, The New York Times og andre medier.

* 29. juli 2010 flyttes hun til FBI's hovedkontor i Quantico i Virginia, USA. Hun er i isolationscelle 23 timer i døgnet.

* 22. oktober 2010 offentliggør en række medier krigsrapporter fra krigen i Irak. De afslører blandt andet civile drab og tortur.

* 28. november 2010 offentliggør en række medier 250.000 filer fra amerikanske ambassader. De viser, hvad diplomater mener om deres ansættelser, og afslører udbredt korruption i mellemøstlige regimer.

* 24. april 2011 offentliggøres filer fra det amerikanske militærfængsel Guantanamo af The New York Times og The Guardian. I filerne er hemmelige vurderinger af de tilbageholdte fanger på flådebasen i Cuba.

* 16. december 2011 begynder høringer i sagen mod Manning.

* 28. februar 2013 erklærer Manning sig skyldig i at lække informationer fra militæret. Hun nægter sig skyldig i 12 af de mere alvorlige anklager - eksempelvis "at hjælpe fjenden".

* 3. juni 2013 begynder retssagen mod Manning i Maryland, USA.

* 30. juli 2013 bliver hun kendt ikke-skyldig i "at hjælpe fjenden". Hun bliver kendt skyldig i 20 andre anklager mod hende, herunder spionage.

* 14. august 2013 undskylder hun i retten, at hendes handlinger har skadet andre mennesker og USA.

* 21. august 2013 bliver Manning idømt 35 års fængsel.

* 22. august 2013 offentliggør Manning gennem sin advokat, at hun er transkønnet - hun er født som dreng med navnet Bradley Manning - og at hun fremover ønsker at blive kaldt Chelsea Manning.

* 17. maj 2017 blev hun løsladt, efter at Barack Obama i sine sidste dage som amerikansk præsident i januar forkortede hendes straf.

Kilder: Reuters, ABCNews, Britannica, The Guardian, The Telegraph.

/ritzau/