Det er en gammel nyhed, at den danske velfærdsmodel går dårligt i spænd med EU's vandrende arbejdskraft.
Politikerne har da også længe gentaget sætningen om, at man må yde, før man kan nyde - og at udlændinge derfor skal optjene retten til ydelser, når de kommer til Danmark.
Men optjeningsprincipper risikerer også at spænde ben for udenlandsk arbejdskraft og ramme danskere, der vender hjem fra udlandet, lyder kritikken.
Alligevel lægger regeringen op til, at fem af 15 milliarder kroner til skattelettelser blandt andet findes via indførsel af optjeningsprincipper.
De Radikale byder ind på en bred skatteaftale. Men optjeningsprincipperne er finansordfører Martin Lidegaard (R) ikke meget for at pille ved:
- Vi har til gode at se det konkrete udspil, før vi tager stilling. Men vores udgangspunkt er ikke positivt, fordi vi ikke ønsker at lægge flere spærringer ind for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
- Hver gang, vi gør det sværere at komme til Danmark, så gør vi det også sværere for Danmark at komme ud, siger han.
I 2010 gennemgik et tværministerielt udvalg udlændinges ret til og brug af danske velfærdsydelser. Konklusionen lød, at selv om EU-regler begrænser mulighederne, så er der rum til at indføre optjeningsprincipper.
Rapporten påpegede dog også en række udfordringer. Blandt andet, at det kan svække virksomheders tilskyndelse til og mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Desuden vil optjeningsprincipper, der knytter sig til ophold i Danmark, også ramme danskere, der vender hjem efter længere ophold i udlandet. Det vil også ofte give ekstra administrationsomkostninger med særregler.
Flere økonomer har også gentagne gange påpeget, at de dyre ordninger som folkepensionen og førtidspensionen allerede bygger på optjening. Dermed er de lavthængende - og tunge - frugter plukket.
Peter Nedergaard, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ser regeringens udspil som en genoplivning af rapporten og arbejdet fra 2011, der blev afbrudt af et valg.
- Nu er vi i en situation, hvor 130.000 østeuropæere arbejder på det danske marked - og det stiger. Nogle tager frem og tilbage, nogle er her et stykke tid, nogle slår sig ned.
Selv om der i EU er sat "en udvikling i gang" på området, er der stadig regler, der spænder ben, lyder analysen. Det viste sagen om børnechecken.
I 2014 kaldte Lars Løkke Rasmussen (V) det skandaløst, at SR-regeringen efter påtale fra EU-Kommissionen udbetalte børnecheck til EU-borgere efter kort ophold i Danmark i stedet for at fastholde et toårigt optjeningsprincip.
Men i stedet for at tage kampen op ved EU-Domstolen, da Venstre genvandt regeringsmagten, forsøger regeringen nu at rykke på reglerne sammen med andre ligesindede EU-lande.
Og dem er der en hel del af, pointerer Peter Nedergaard:
- Det er desuden meget få lande, hvor du kan få maksimal ydelse fra dag ét.
/ritzau/