Flere end 300 medlemmer har siden årsskiftet meldt sig ud af 3Fs a-kasse på grund af det nye opholdskrav, som skærper betingelserne for, hvornår man får ret til danske dagpenge.
Det viser en undersøgelse, som 3Fs A-kasse har foretaget blandt 52 af de 62 lokale a-kasser.
- Mange har i flere år betalt til a-kassen, men kan ikke længere få dagpenge, hvis de mister jobbet, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3FA, landets næststørste a-kasse.
Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i mindst 5 af de seneste 12 år for at kunne få danske dagpenge. Senere strammes kravet yderligere til 7 år af de seneste 12 år.
Udmeldelserne på grund af opholdskravet siden årsskiftet udgør omkring en fjerdedel af de samlede udmeldelser, oplyser 3FA.
- Jeg er rystet over, at tallet er så højt, siger forretningsfører Eva Obdrup.
Rammer primært udlændinge
Stramningerne rammer i høj grad a-kassernes udenlandske medlemmer - for eksempel flygtninge - men også danskere, der har været en periode i udlandet, kan miste dagpengeretten.
Mange har i flere år betalt til a-kassen, men kan ikke længere få dagpenge.
Danske A-kasser har ved flere lejligheder peget på, at det omdiskuterede opholdskrav kunne føre til flugt fra a-kasserne:
- Det fremgår af selve grundlaget for beslutningen, at man forventede en flugt fra a-kasserne, så regeringen er gået ind i det her med åbne øjne, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser. Verner Sand Kirk er også socialdemokratisk folketingskandidat.
Regeringen har skønnet, at omkring 13.600 færre vil være medlem af a-kasserne, når opholdskravet er indfaset. Det omfatter både dem, der melder sig ud, fordi de har fået frataget deres dagpengeret, og de lønmodtagere, der undlader at melde sig ind, fordi de alligevel ikke kan optjene dagpengeret.
Danske statsborgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz, EU eller EØS-området i sammenlagt mere end fem år ud af de seneste 12 år, vil i op til syv år være direkte afskåret fra ret til dagpenge.
Oprindeligt foreslog regeringen og Dansk Folkeparti, at opholdskravet skulle være syv ud af de seneste otte år (det vil sige, at dagpengeretten røg allerede efter lidt mere end et år i udlandet). Siden ønskede de at bløde loven lidt op.
Kilde: Danske A-kasser
A-kassernes direktør, Verner Sand Kirk, har fra starten været modstander af opholdskravet, som han mener rammer både danske lønmodtagere og "udlændinge, der har gjort alt, hvad vi har bedt dem om".
- Dem, vi taler om, er jo mønsterindvandrere, som har fundet sig et arbejde, som de passer. Så siger vi som samfund: 'Tak for det. Og tak for jeres skat. Men I kan altså ikke få dagpenge de første syv år, hvis I skulle få brug for det'.
En af dem, der har valgt at forlade a-kassen, er Yeebyo Hadera, der er flygtning fra Eritrea og har arbejdet i fiskeindustrien. Foto: Privat
En af dem, der er kommet i klemme, er Yeebyo Tinsue Hadera. Han er flygtning fra Eritrea og har arbejdet i fiskeindustrien hos Boco Seafood i Thyborøn. Han meldte sig ledig 3. januar 2019 - altså få dage efter de nye stramninger trådte i kraft - og kan ikke få dagpenge trods medlemsskabet af a-kassen:
- Det er meget dårligt for mig. Jeg har spurgt på fabrikken, om der er arbejde, men det er der ikke, så nu er jeg på kontanthjælp, siger han.
Forretningsfører i 3FA Eva Obdrup vurderer, at antallet af udmeldelser vil stige:
- Det er toppen af isbjerget i forhold til hvor mange, der bliver ramt, siger hun.
Ifølge et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg vurderer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at 8.300 a-kasse-medlemmer ikke lever op til opholdskravet, heraf 27 procent danske statsborgere.