Kan du onanere i mere end otte timer? Eller har du fået over 49 oragasmer i træk? Så skal du måske overveje at melde dig til den første udgave af Københavns Orgasme Marathon . Arrangementet skal løbe af stablen til maj, skriver eb.dk.
Sexolog Pia Struck, som også er formand for Landsforeningen af Glade onanister , er en af initiativtagerne til den såkaldte Masturbate-a-thon .
- Masturbate-a-thon, der er et syv år gammelt amerikansk koncept, er en spændende udfordring, jeg glæder mig til at se gennemført her i Danmark, fortæller Pia Struck til eb.dk.
Hun er lige nu i gang med at samle frivillige til arrangementet, som man dog skal være fyldt 18 år for at kunne deltage i.
- Udover at deltagerne får en rigtig god oplevelse af nydelse, befrielse og afspænding ved at have været med i et pioner-initiativ, som vil hjælpe til at fremme seksuel udtryk og frihed for alle, vil to seksuelle interessegrupper desuden nyde godt af denne begivenhed, nemlig Landsforeningen af Glade onanister og Seksualpolitisk Forum , siger hun til avisen.
Onanerede i otte timer
Det er endnu ikke blevet besluttet, hvor arrangementer skal finde sted, men ifølge eb.dk bliver det ikke kedeligt.
Den californiske udgave af konkurrencen bød nemlig på blandt andet disciplinerne Længste sprøjtedistance , Længste onani-tid , som indtil videre er over otte timer, og Flest orgasmer .
Det er nemlig ikke kun kvinder, der kan få flere orgasmer i rap. Selvom kvindernes rekord overstiger mændenes markant med 49 orgasmer i træk som rekord, er det også lykkedes en mand at få seks orgasmer til en Masturbat-a-thon.
Det kan tilføjes, at man enten skal være deltager i konkurrencen eller være sponsor for at kunne overvære dette festlige, erotiske arrangement.