24 forhandlere og en lang hale af regnedrenge og embedsmænd skal denne weekend finde en løsning på, hvad sygeplejersker, sosu’er, læger, rengørings-folk og alle de andre ansatte i regionerne skal have i løn.

I dag klokken 13 begynder de afsluttende forhandlinger om den regionale overenskomst og det ligner rod fra starten.

På grund af uenigheder mellem de forskellige faggrupper, er det endt med, at FOA, AC, Sundhedskartellet og KTO kommer til at forhandle hver for sig.

Læsser man de fire forhandlingsdelegationer ind i lokalet på én gang, kommer der til at sidde 19 mennesker på lønmodtager-siden af bordet. Overfor de fem, der forhandler for regionerne.

”Det bliver noget rod, men det er jo os selv, der er ansvarlige for, at det er endt sådan,” siger Anders Bondo Christensen, der er hovedforhandler for KTO og formand for Danmarks Lærerforening.

Claus Hjort Frederiksen har veto-ret

Som en ekstra bonus er to af medlemmerne i regionernes forhandlingsudvalg udsendt fra Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Staten, i skikkelse af Finansministeren, har nemlig veto-ret.

Så lige meget hvad de fire forhandlingsudvalg og arbejdsgiverne så kommer frem til, vil Claus Hjort kunne løfte røret og nej, og så skal de i gang igen.

”Jeg synes ikke, det er uoverskueligt at nå en løsning. Selvom vi er fire, så blev de tre os da enige om noget i sidste weekend, da vi lavede overenskomst i kommunerne,” siger Anders Bondo Christensen.

Den store diskussion bliver at fordele de penge, der er, til løn og andre goder, og så skal parterne finde en løsning på den omdiskuterede reguleringsordning.

”Vi ville gerne af med den, men det krav har vi opgivet,” siger Grete Christensen, hovedforhandler for Sundhedskartellet og formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hun er bekymret, fordi regionerne har krævet, at lønstigninger i fremtiden kun skal beregnes ud fra lønninger, der er i regionerne - hvor det i dag beregnes på lønninger i både regioner og kommuner.

”Så tager man et gennemsnit af 120.000 personers løn og ikke over 700.000 personers løn som nu. Vi er så få, at hvis regionerne ansætter flere akademikere, så vil gennemsnitslønnen stige, og det ser ud som om vi alle har fået mere i løn, selvom vi ikke har det," siger Grete Christensen og fortsætter:

"Vi kan risikere at komme til at skulle betale løn tilbage til arbejdsgiverne, uden nogen har fået en krone mere, end de plejer.”

Skylder penge

I år går de ansatte til forhandling med en gæld. På grund af reguleringsordningen skylder de 1,22 procent, og et engangsbeløb på 50 millioner kroner, som de har fået for meget. Næsten det samme som i kommunerne.

Staten kom ud med 1,7 procent og lidt penge afsat til lokal lønforhandling. Kommunerne kom ud med 2,65 procent og intet afsat til lokalløn.

Traditionelt ligner regionsaftalerne kommunerne - men  finansministeren har væsentlig mere snor i regionerne.

Der ligger allerede en regning og venter for seniordagene, de to-tre fridage, som fagforeningerne besluttede at bevare og betale for for 14 dage siden.

”Vi kommer ikke ud med armene højt løftet over hovedet. Jeg tror, at alle er rimeligt afklarede med, at der ikke er så meget at komme efter,” siger Grete Christensen.