700.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner kan godt regne med, at beløbet på lønchecken vil være mindre efter næste års lønforhandlinger.
Skolelærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte er steget for meget i løn i den nuværende overenskomstperiode, så de skylder godt 1,2 procent i lønstigninger ifølge tal fra det kommunale forhandlingsfællesskab KTO. Det svarer til, at for eksempel en sosu-assistent, der tjener 25.000 kroner om måneden, skal gå godt og vel 300 kroner ned i månedsløn, skriver Politiken.
Det skyldes den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at lønningerne i det offentlige følger på det private arbejdsmarked. Lønnen må ikke overstige det private marked. Men finanskrisen har gjort, at privat ansatte hat måtte kigge langt efter lønstigninger
"Den økonomiske krise betyder reelt, at der ikke er frie midler at forhandle om det første år. Det første år af den nye overenskomst ligner stort set en nulløsning," siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der er de kommunalt ansattes topforhandler, til Politiken.
Når lønningerne i det private ikke stiger, ja så bliver det altså svært, når de offentligt ansatte skal forhandle overenskomst. Det erkender man i FOA, der repræsenterer 200.000 sosu'ere, pædagogmedhjælpere og andre offentligt ansatte.
"Forventningerne blandt medlemmerne er nok dæmpet på grund af krisen, men der er da forventninger om, at der skal ske noget på ligelønsområdet og for lavtlønnede. Der kan blive taget hul på forbedringer, men jeg må nok erkende, at den indsats kommer til at strække sig over flere overenskomster," sige Dennis Kristensen, formand i FOA, til Politiken.