Alt for længe lyttede Özlem Cekic ikke til de alarmerende signaler, hendes krop blev ved med at sende hende. Alt for længe fortsatte hun bare med at arbejde 70 timer om ugen og sove for lidt. Hun stod op om natten for at sende påmindelser til sig selv på mail. Hun investerede massivt i sit arbejde som formand for Folketingets socialudvalget og ligestillings-, bolig-, social- og psykiatri-ordfører for SF.
Samtidig endte hun i sit livs politiske stormvejr, da hun i sommeren 2012 gjorde det klart, at hun ikke ville stemme for den skattereform, som hendes eget parti var med til at udtænke. Hun blev strippet for alle ordførerførerposter og måtte ikke længere udtale sig på SF’s vegne.
- Det var en meget presset periode. En ting er, at det ikke er så sjovt at gå imod sit parti. Det skaber dybe sår. Jeg havde aldrig stået i sådan en situation før. Noget andet er, at jeg helt fysisk havde det rigtig dårligt. Men jeg fortalte det ikke til nogen, siger Özlem Cekic til Avisen.dk.
Frygtede hjernetumor
I efteråret 2012 blev det hele for meget. Hun troede, hun havde haft en blodprop, men ignorerede det, og det samme gjorde hun med to cyster, der sprang i hendes underliv. Da hun ikke længere kunne læse sms-beskeder, frygtede hun, at hun havde fået en hjernetumor.
Efter indlæggelser og undersøgelser overvejede hun omsider, om det kunne være stress. Kort tid efter rådede en psykolog hende til at tage fri i tre måneder.
- Men det kunne ikke komme på tale. Jeg gik på arbejde, men aflyste alt det, jeg kunne. Jeg kom hjem klokken fire og faldt om på sofaen, indtil min mand spurgte, om jeg ville have mad klokken halv seks. Så spiste jeg lidt og sov derefter til klokken syv næste morgen. I dag tænker jeg, at det er ret vildt, at jeg gik igennem det forløb i stedet for at give mig selv lov til at blive syg, siger Özlem Cekic.
Rask igen
Psykologen hjalp hende med at komme på fode igen. SF’eren blev bedt om at lave en daglig liste over plusting, der i løbet af dagen havde givet hende energi og minusting, der havde taget energi fra hende. Hun skulle helst ende i plus eller nul. I dag arbejder hun stadig med psykologens værktøjer og er klar til at tale om sin krise.
- Jeg var meget alvorligt syg, men jeg er rask nu. En af grundene til, at jeg har været så længe om at sige det, er, at folk ikke skulle tænke, at de skulle tage ekstra hensyn til mig. Men nu er jeg igen den Özlem, jeg altid har været. Jeg er bare blevet bedre og dygtigere til at give mig selv fri og aflæse kroppens signaler, siger hun.
Selvom Özlem Cekic har været syg af stress, forsikrer hun dog, at hun ikke er blevet mindre bange for at være idealistisk af den grund. Det viste hun, da SF trak sig fra regeringen i forbindelse med salget af Dong. Endnu en svær periode uden så meget søvn endte med, at Özlem Cekic igen valgte at bryde med partiet ved at boykotte afstemningen om salget af Dong.
Villig til at betale prisen
- Hvis der er noget, jeg tror på, så er jeg også villig til at betale prisen. Det er ikke sådan, at 'gud, nu har jeg været igennem en stressperiode, og derfor vil jeg aldrig gå ind i en konflikt mere'. Det er ikke det, jeg siger. Jeg er villig til at betale prisen privat, men jeg skal bare sørge for, at den ikke er så høj, som den var engang. Det handler om, hvordan jeg selv kan være bedre til at passe på mig selv. Derfor tog jeg også en uge til Marrakech med min familie, da SF trak sig fra regeringen, siger Özlem Cekic.
Hun håber, at hendes historie kan være med til at få danskerne til at tale mere om arbejdspres og stress med hinanden. Ikke kun på Christiansborg, men på alle arbejdspladser i Danmark.
- Det er let for mig som psykiatriordfører at sige, man skal bryde et tabu, uden at jeg selv gør det. Jeg håber, jeg kan være med til at starte en debat om, om man bliver syg af at gå på arbejde. En af mine veninder sagde til mig, at hun var begyndt at få fysiske symptomer på stress. Hun huskede på min historie og sagde fra over for sin arbejdsgiver. Det er fantastisk, hvis min fortælling kan være med til at skabe den opmærksomhed, siger Özlem Cekic.