Regeringen må have meget omfattende forslag i ærmet, som den ikke fortæller om, hvis den skal kunne finansiere sine skattelettelser. Sådan lyder vurderingen fra en række økonomer.
Regeringen finder cirka 10 ud af 15 milliarder kroner til skatteudspillet i det økonomiske råderum og allerede gennemførte reformer. Hvor de sidste fem milliarder skal komme fra, vil regeringen ikke løfte sløret for.
Kun i overskrifter som "loft over børnechecken", "deltagerbetaling på danskundervisning" og "justeringer af overførselsindkomster" via optjeningsprincipper.
- Hvis regeringen kun vil bruge de tre forslag, så er det svært at finde fem milliarder kroner. Så de skal ud og finde penge nogle andre steder, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
- Man kan sammenligne med tidligere reformer og se, hvad de har givet. En del reformer giver mellem en og to milliarder, selv om de er rimeligt omfattende. Så det er ikke nogen nem opgave at finde fem milliarder.
Også den liberale tænketank Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har svært ved at se, at forslaget skal kunne give et så stort beløb.
- Vi er jo også underlagt en masse EU-regler omkring optjeningsprincipper, siger AE-direktør Lars Andersen, der mener, at regeringen må have andre tiltag i skuffen.
Finansminister Kristian Jensen (V) har forsikret, at regeringen ikke vil skære i ydelser til arbejdsløse. Men det løfte giver Lars Andersen ikke meget for:
- Det kan jo være, at man eksempelvis regulerer ydelserne med prisudviklingen frem for lønudviklingen. Så vil regeringen kunne hævde, at den ikke har skåret i ydelserne, selv om det reelt er det, den har.
Det er et spørgsmål om retorik, istemmer professor i økonomi ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh:
- Hvis færre kan få ydelser - er det så ikke også at skære i dem?
Uden et konkret udspil kan professoren ikke vurdere, om det er realistisk at finde milliarderne:
- Men det er et stort beløb, så derfor vil det have forholdsvis vidtrækkende konsekvenser for mange mennesker. Det er der ingen tvivl om.
Det er langt fra første gang, politikerne får den idé at se på optjeningsprincipper til velfærdsydelser.
Flere økonomer har tidligere påpeget, at de lavthængende frugter er plukket, fordi de dyre ordninger allerede bygger på optjening.
- Jo flere reformer, man har lavet, jo sværere er det at lave nye reformer, der for alvor kan skaffe penge i kassen, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder det "gennemført uærligt", at regeringen ikke fortæller, hvem der skal betale for skattelettelserne:
- Vi har ikke noget imod optjeningsprincipper, men det er helt urealistisk at tro, at det overhovedet kan komme i nærheden af fem milliarder kroner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.