Bløde saxofontoner smyger sig rundt i det røgfyldte lokale, hvor fadøllene står på bordet og gule neon-bogstaver lyser over baren. Spredt ved de små borde i den lille kælderbar sidder midaldrende ægtepar og sluger musikken i stilhed.
Dette er blot ét ud af mange stereotype billeder af, hvad en jazz-oplevelse indeholder. Men hvordan jazzen i virkeligheden har udviklet sig gennem tiden, skal nu kortlægges af Center for Dansk Jazzhistorie, CDJ, som netop er blevet oprettet på Aalborg Universitet.
»Jazzen i Danmark handler om de store musikere. Men den handler også om spillestederne, om det publikum, der dansede og lyttede til musikken, om de frivillige ildsjæle og om alle formidlerne. Den danske jazzhistorie er alle disse ting langt sammen, og nu vil vi finde ud af, hvad de har betydet for jazzen,« siger centerleder Tore Mortensen.
Der venter CDJ et stort arbejde med at indsamle interview, noder, scrapbøger, fotos, båndoptagelser og andet materiale fra musikeres private gemmer.
»Mange musikere bliver hurtigt glemt, hvis de ikke tilfældigvis er nævnt i et jazzleksikon. Og vi mister viden om spillestederne, hvis der ikke blive skrevet om dem. Derfor vil vi nu ud og dokumentere den danske jazzhistorie og interviewe musikere, der kan huske tilbage til 1950?erne,« siger Tore Mortensen.
Kortlægningen af jazzens færden gennem de danske årtier skal åbne nye døre for danskerne. Den samlede viden vil først og fremmest danne grundlag for fremtidens forskning i jazz. Men CDJ skal også være med til at fortælle den brede befolkning de mange historier om genren, der er meget mere end bløde saxofontoner i røgfyldte kælderbarer. Radioudsendelser eller skriftlige temaserier kan være med til at gøre danskerne klogere på jazz, der favner internationalt anerkendte musikere som Svend Asmussen og Niels-Henning Ørsted Pedersen til den folkekære Papa Bue?s Viking Jazzbands koncerter i Københavns hjerte ved mindeankeret i Nyhavn.
»Under Anden Verdenskrig havde den danske guldalderjazz kronede dage, fordi folk brugte den til at more sig og danse, hvilket samtidig var en protest mod den tyske besættelsesmagt. Efter krigen blev jazzmiljøerne mindre synlige, og noget senere blev jazzen i højere grad kunstmusik eller lyttemusik, hvor publikum kom i jazztemplerne, som for eksempel Montmartre i Købenavn, for at høre de store musikere. For en stor del af befolkningen i dag er jazz lig med kendingsmelodien fra Olsen Banden, som Papa Bue?s Viking Jazzband stod bag,« siger Tore Mortensen.
Ifølge centerlederen har jazzen i dag gode vilkår og kan indeholde alt fra den letteste pop, country, rock, reggae, elektronisk og mange andre genrer blandet på den ene eller anden måde.
»Musikere, der har lyst til at udfolde sig, finder et sted at gøre det. Der er så mange små sprudlende miljøer rundt omkring. Men der er ikke så mange steder for dem, der vil høre jazz fra 50?erne og 60?erne, så de må ty til årlige festivaler eller pladeindspilninger,« siger Tore Mortensen.
l januar flytter CDJ så ind i egne lokaler og åbner dørene, så alle kan snuse rundt blandt centerest store jazzsamling.