Når man læser Nyhedsavisens leder til forsvar for kommunisten Frank Aaen, kunne man få den tanke, at der her er tale om en forfulgt uskyldighed. Det vil jeg nu lade være op til læserne at vurdere.

Normalt befinder danske journalister sig ikke i kommunistiske fangekældre på eget initiativ for at interviewe en krigsfange, der holdes tilbage i et tredjeland.

Slet ikke når Frank Aaen efterfølgende skriver således i et kommunistisk kampblad: »Ziauddin Mahmoud søger at fremstille sig som en lille brik i spillet, en stakkels vildført. Vildførte er der ganske vist mange af i Afghanistan, men det er ikke mange af dem, der har været på træningsophold i Vesttyskland – det er ikke nødvendigt for blot at lære at skyde og lave et par bomber. Ziauddin Mahmoud har givet spillet en større rolle, end han vil være ved. Vi spurgte ham, om han kendte CIA s ledere i området. Han svarede nej – men hans ansigt sagde tydeligvis noget andet«.

Dette citat fra Franks Aaens egen artikel om sit ophold i Egypten, hvor han interviewede Ziauddin Mahmoud, taler for sig selv.

Det er at betegne som en tilståelsessag, når Frank Aaen skriver i flertalsformen vi, det vil sige i fuldstændig samhørighed med de kommunistiske torturbødler.