Københavns Politi er rykket ud til endnu et skyderi på Nørrebro. Denne gang i Jægersborggade.
Der er formentlig ingen ramte, men der er fundet patronhylstre i gaden.
"Det, jeg kort kan sige, er, at der er skudt tre skud herude gennem passagen over for Hørsholmsgade over mod Jægersborggade," siger vagthavende ved Københavns Politi fra gerningsstedet til Nyhedsbureauet Newspaq.
Jægersborggade har længe været berygtet for hashhandel og for at være kontrolleret af Hells Angels.
Der var i Jægersborggade, at en stor gruppe hætteklædte bøller i september løb gennem gaden og smadrede forretingsfacader og knuste bilruder.