Du møder, når du vil. Lærer hvad du vil og napper en omgang yoga i pausen. Sådan kan konceptet på den nye friskole i Aarhus, Byskolen Gnist, helt kort summeres op.
Ideen er, at skolen skal være det "fedeste sted i dit barns liv". Ting som karakterer, prøver og lektier, er streget fra skemaet og erstattet af en hel ny måde at tænke skole på.
Dermed ikke sagt, at skolekonceptet for den nye friskole er landet tilfældigt. Tværtimod er tankerne, værdierne og hverdagen på Byskolen Gnist baseret på viden om, hvad der får børn til at trives og giver dem lyst til at lære.
- Der er brug for nogle, der tør tænke nyt og sammensætte de ting, vi ved fungerer rigtig godt omkring børns læring, sammen med det, børnene også selv drømmer om, siger Jesper Broberg Bang, som er idemanden bag, til TV2 ØSTJYLLAND.
Udover at være en del af den gruppe, der står bag friskolen, er Jesper Broberg Bang også direktør i Gejst Studio. Et bureau, der tidligere har lavet en række projekter indenfor uddannelse og læring. Det er igennem deres snakke med børn på landets skoler, at idéen til friskolen er opstået.
Egentlig ville initiativgruppen gerne have forandret folkeskolen indefra. Men da det viste sig ikke at kunne lade sig gøre, valgte de at gå andre veje.
Med friskolen vil de i stedet bygge et skolekoncept op fra bunden, prøve ting af, og derefter er målet at dele erfaringerne med folkeskolen, fortæller Jesper Broberg Bang:
- Vi håber jo, at med den læring, vi får, og det, vi forhåbentlig kan bevise, virker rigtig godt, kan være med til at inspirere til transformation af den fantastiske institution, der hedder folkeskolen.
Byskolen Gnist skal altså fungere som en slags praksisprøvning af den viden, forskere har fundet frem til.
- Det interessante ved Byskolen Gnist er netop, at de gerne vil have følgeforskning, sådan så der bliver tilvejebragt viden, der kan hjælpe med at bidrage til folkeskolens udvikling også, siger Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker ved Københavns Universitet.
Hverdagen på Byskolen Gnist vil blandt andet være struktureret ud fra de forudsætninger for at børn og unge trives, som Louise Klinge har fundet frem til gennem sin forskning.
En typisk skoledag på Byskolen Gnist vil starte med motion og morgenmad. Mødetiden er fleksibel, men undervisningen går senest i gang klokken 10. Eleverne arbejder med forskellige projekter, og undervejs i skoledagen er der indlagt pauser, som blandt andet kan bruges til at dyrke yoga.
- Mange børn problematiserer vi, når de er for aktive, synes vi. Men i virkeligheden er de larmende whistle blowers, der viser, hvad de alle sammen har brug for, nemlig at være oppe og være i gang og være aktive, siger Louise Klinge.
En af de store forskelle fra folkeskolen er desuden, at der på den nye friskole ikke er nogen fag. I stedet vil man arbejde med ”universaler”. En slags hovedemner, som for eksempel hverdagsliv, fællesskab, natur eller kultur.