Gå op i tid eller få sparket.

Det var groft sagt det valg, en klinikassistent fik, da hendes to chefer fik brug for flere hænder på deres tandlægeklinik i Roskilde.

Kvinden sagde nej tak til fuld tid og blev fyret.

Klinikassistenten slæbte tandlægerne i retten og har nu - fire år efter fyresedlen - fået fem dommeres ord for, at hendes to chefer brød loven.

Retssagen er ifølge kvindens fagforening, HK Privat, principiel. Dommen, der faldt fredag ved Højesteret, vil med andre ord være en afgørelse, som de danske domstole vil læne sig op ad i lignende sager.

"Det er en vigtig dom, fordi den forhåbentlig vil få chefer til at tænke sig om en ekstra gang, før de fyrer deltidsansatte," siger Jeannette Hahnemann, der er souschef i HKs Juridisk Kompetencecenter, og forsætter:

"Dommen er et klart signal til cheferne om, at de skal lade være med at komme med dumme undskyldninger, for vi opdager det og tager kampen op."

Læs også: Død klinikassistent hjælper pædagog på deltid

Nej til 13 timers ekstra arbejde

Før hun fik træskoen, arbejdede klinikassistenten 24 timer om ugen. Det havde en overlæge fra det lokale sygehus rådet hende til, da hun kom tilbage på jobbet efter en kræftsygdom.

Cheferne kendte til sygdommen, men ville alligevel have hende til at arbejde 37 timer om ugen, fordi en af dem ville operere flere patienter, og fordi en tandplejer vendte tilbage fra barsel.

Desuden skulle klinikken igennem en kvalitetskontrol, der ville kræve mange ressourcer.

Kvinden var ikke i stand til at tage flere timer i den hvide kittel og sagde derfor nej tak, og paragrafferne var altså på hendes side.

"Det her er en af de første sager, hvor en deltidsansat er blevet diskrimineret for at afvise at gå op i tid. Tidligere sager har typisk handlet om forskelsbehandling mellem dem, der er gået ned i tid, og de fuldtidsansatte på en arbejdsplads," siger HKs juridiske ekspert.

[pagebreak]

En uretfærdig fyring

En arbejdsgiver skal nemlig ifølge et bilag til deltidsloven kunne bevise, at ønsket om at ændre i lønmodtagerens arbejdstid "er begrundet i virksomhedens driftskrav".

Der skal med andre ord være væsentlige ulemper eller uforholdsmæssigt store omkostninger ved for eksempel at ansætte en ekstra klinikassistent på deltid, før en fyring kan retfærdiggøres.

Ifølge Højesteret var det ikke tilfældet på tandklinikken i Roskilde. Derfor tabte tandlægerne sagen.

"Det er glædeligt, at den øverste retsinstans herhjemme har slået fast, at det er i strid med loven at fyre en deltidsansat, der vil blive på deltid, uden at have saglige argumenter for at ville sætte vedkommende op i tid," siger Jeannette Hahnemann, der er juridisk souschef i HK.

Vinder sag mod chefer fra graven

De to chefer skal nu betale klinikassistenten eller rettere boet efter klinikassistenten en erstatning på knap 54.000 kroner.

Kvinden er død af den kræftsygdom, der holdt hende fra et fuldtidsjob, men ifølge hendes pårørende har det været klinikassistentens ønske, at sagen ikke blev begravet sammen med hende.

"Sagen er meget principiel. Der ligger altså en beskyttelse af andre deltidsansatte, der ikke kan eller vil arbejde fuld tid, i dommen. Sådan en har ikke eksisteret før, men det gør den nu, fordi klinikassistenten stod op for sig selv og sine rettigheder."

Læs også: Det har du ret til som deltidsansat

En ufarlig erstatning

I byretten fik kvinden knap 161.000 kroner i erstatning. Siden tabte hun i landsretten. Højesterets endelige godtgørelse var 107.000 kroner mindre end byrettens, og det bekymrer HK.

"Vi er ret kede af den lavere godtgørelse. Vores medlem havde mere end 15 års erfaring, og i sidste ende fik hun kun godtgjort tre måneder i stedet for byrettens ni måneder," siger HKs juridiske ekspert og uddyber:

"Vi frygter, at nogle chefer finder på at lave en kynisk kalkyle og fyrer deltidsansatte, fordi den her sag viser, at det er relativt billigt at bryde loven. 54.000 er ikke et skræmmende beløb."