Mens lægerne forsøger at behandle Tina Ellemose Jensens leddegigt arbejder hun fire timer om dagen.
Hun er en af stadig flere danskere, der, i stedet for en almindelig sygemelding på fuld tid, arbejder de timer, de kan.
Sidste år blev over 79.000 danskere sygemeldt på den måde.
Kan mærkes hele tiden
Leddegigten kan mærkes hele tiden. Alligevel mener Tina Ellemose Jensen, at det er en god løsning at arbejde de timer, hun kan i stedet for at være sygemeldt på fuld tid.
”Hvis jeg bare havde været sygemeldt i halvandet år, så tror jeg, det havde været meget svært ved at komme i gang,” siger hun.
For selvom det er færre timer, giver det en masse at gå på arbejde.
"Det betyder, at man kommer i gang hver dag, selvom det gør ondt. Jeg kan godt lide mine kollegaer og at have folk omkring mig," siger Tina Ellemose Jensen.
Har hjulpet
På den anden side har hun også fået det bedre efter hun gik ned i tid.
Alligevel har Tina Ellemose Jensen det bedre nu, hvor hun er sygemeldt på deltid, mens lægerne forsøger at hjælpe hende.
”Det har helt sikkert hjulpet ikke at arbejde så meget. Men det er meget svært at vænne sig til, at man ikke kan ligeså meget som tidligere,” siger Tina Ellemose Jensen.
Tester og kontrollerer
Hun arbejder hos Unomedical i Roskilde, der producerer medicinsk udstyr som produktionsassistent. Det betyder, at hun sørger for maskinerne kører og kontrollerer produkterne.
”Før i tiden sad vi stille og limede eller sorterede. Nu kontrollerer vi om det hele kører. Arbejdet er rigtigt godt for mig for vi går meget rundt mellem maskinerne og sidder ikke så meget,” siger Tina Ellemose Jensen.
Udover at gå ned i tid, så er der en enkelt arbejdsfunktion hun har måttet opgive – nemlig pakkeriet, hvor man laver den samme bevægelse mange gange i træk.
Fleksibel arbejdsplads
Heldigvis for Tina Ellemose Jensen er hendes arbejdsplads gennem 18 år indstillet på at finde ud af tingene.
”Mit arbejde har taget det enormt godt. Det er nu generelt ude hos os, de er utroligt fleksible ved sygdom,” siger hun.
Hvornår leddegigten begyndte at kunne mærkes er svært at sige. Den er kommet snigende.
Mærket i årevis
”Jeg har mærket det i mange år. Det var svært at komme op og i gang, og jeg måtte nærmest kravle op ad trapperne, når jeg kom hjem,” siger Tina Ellemose Jensen.
Alligevel gik hun ikke til lægen med det.
Det var først, da hun sidst i 2010 var på hospitalet til et opfølgende tjek på noget andet, at en læge opdagede, at den var helt gal.
Røntgen viste gigten
Tina Ellemose Jensen blev sendt direkte videre til hospitalets reumatolog. Hun fik taget røntgenbilleder af hænder og fødder. Efter det var der ingen tvivl. Hun har kronisk leddegigt.
Efter diagnosen blev hun sygemeldt på fuld tid en måned. Men Tina Ellemose Jensen ville gerne tilbage og arbejde det hun kunne.
Det kom hun først tre timer og dagen siden fire og fem. Fem timer var mere end hun kunne klare, så i dag arbejder hun fire timer om dagen.
Det tog noget tid at vænne sig til at være syg på deltid.
”Kollegaerne havde lidt svært ved at indstille sig på det i starten. Man kan jo ikke se det på mig,” siger Tina Ellemose Jensen.
Selv svært ved det
Men det var ikke kun kollegaerne, der lige skulle indstille sig på, at hun ikke er der ligeså meget som tidligere.
”Jeg havde også selv svært ved det. Det er noget af en erkendelse. Det er svært at indstille sig på, at man ikke kan arbejde fuld tid. Ens hverdag lavet helt om,” siger Tina Ellemose Jensen.
På fabrikken arbejder de i selvstyrende grupper. Tina Ellemose Jensen står blandt andet for kvalitetskontrollen i sin gruppe.
Hvad er vigtigst?
”De færre timer betød også, at jeg skulle også finde ud af, hvilke arbejdsopgaver der er vigtigst. Men efterhånden har jeg fundet ud af, hvad jeg kan nå,” siger hun.
Det betyder også noget for det sociale, at Tina Ellemose Jensen er der færre timer end tidligere.
”Der sker jo meget på de 4 timer hvor man ikke er der. Så jeg er ikke helt med på samme måde som tidligere,” siger hun.
Betydning på hjemmefronten
Forandringerne har også haft stor betydning derhjemme.
”Før var jeg så træt efter arbejde, at jeg ikke var til noget som helst ud over at ligge på sofaen. Heldigvis har jeg en god mand, der både lavede mad og det meste andet,” siger Tina Ellemose Jensen.
”Nu har jeg fået lidt mere liv igen. Det tror jeg også min mand sætter pris på.”
Fylder meget
Selvom Tina Ellemose Jensen ikke er i tvivl om, at det har hjulpet at gå ned i tid, så fylder sygdommen rigtig meget i hverdagen.
”Når jeg går på trappen, skal jeg virkelig holde fast i gelænderet. Jeg er nød til at tænke forud hele tiden, fordi mine ankler og ben ikke er til at stole på,” siger hun.
Det betyder også at det at skure gulve eller give sig i kast med ukrudtet i kolonihaven er helt udelukket.
Glemmer det stadig
Det samme gælder, at nå noget i bunden af hjørneskabet.
”Jeg glemmer stadig nogle gange, at jeg ikke kan. Så sidder jeg der og tænker, åh nej. Hvordan kommer jeg nu op igen,” siger Tina Ellemose Jensen.
Hun har snart været sygemeldt på deltid i halvandet år. Leddegigt betyder, at Tina Ellemose Jensens immunforsvar angriber hendes egne led. Det er en uhelbredelig sygdom, men har lægerne forsøgt at hjælpe hende med forskellig medicin.
Kroppen angriber
Det seneste tiltag er såkaldt biomedicin, som virker ved at svække immunforsvaret, så det ikke angriber leddene så hårdt. Det har Tina Ellemose Jensen været på i omkring fire måneder.
Tina mener selv, hun kan mærke om morgenen, at det har hjulpet lidt. Men indtil videre er ingen mirakler sket.
Og imens går tiden. Man kan kun få sygedagpenge i i halvandet år. Den grænse nærmer sig hastigt for Tina Ellemose Jensen.
Svært at tro på fuldtid
Selv har hun svært ved at forestille sig, at hun kan komme op på fuld tid igen.
”Jeg vil gerne arbejde alle de timer tage de timer, jeg kan. Men efter så lang tid på forskellig medicin, har jeg svært ved at forestille mig, at jeg kan arbejde fuld tid," siger Tina Ellemose Jensen.
Men kunne hun ikke klare flere timer, hvis hun havde et andet job?
”Jeg ved ikke, hvilket job det skulle være. Her bevæger jeg mig i løbet af dagen, og det er ikke så fysisk hårdt,” siger Tina Ellemose Jensen.