For knap to måneder siden annoncerede det britiske kongehus, at prins William og hertuginde Kate venter deres andet barn, og nu er det fysiske bevis kommet til syne.
Under et velgørenhedsarrangement i sidste uge kunne verden således se en lille royal bule under hertuginde Kates sorte kjole.
Den spæde babymave kom til syne under den årlige efterårsgalla hos velgørenhedsorganisationen "Action on Action", der hjælper stof- og alkoholmisbrugere og deres familier.
Arrangementet var et af de første, som hertuginde Kate deltog i i lang tid. Hun har nemlig længe været plaget af Hyperemesis Gravidarium, der er en voldsom form for morgenkvalme, som kræver lægelig behandling. Hertuginde Kate har derfor været sengeliggende og under behandling igennem længere tid.
Det har betydet, at hun har måtte aflyse en række arrangementer i kalenderen. Af samme grund måtte prins William blandt andet i slutningen af september afløse sin kone og tage på officielt besøg på middelhavsøen Malta.
Det kommende regentpar i fik deres første barn, prins George, i juli 2013. Også i forbindelse med denne graviditet døjede hertuginde Kate med voldsom kvalme.
Newspaq