Ikke så snart havde NASA meldt ud, at et internationalt forskerhold havde dokumenteret flydende vand, der er varmt nok til at huse liv, på Saturns måne, Enceladus - før Hubble fulgte trop.

Ny data fra Hubble-teleskopet kan nu afsløre, at der også på en af Jupiters måner, Ganymedes, er stærke beviser for flydende vand. Ganymedes’ nordlys bevæger sig nemlig, som om den indeholder vand.

Du kan se en video om det nye fund hos Videnskab.dk: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hubble-teleskopet-vi-har-fundet-vand-pa-endnu-en-mane

Og nu kan der ikke være tvivl længere, fortæller forskerne bag udmeldingen: Ganymedes indeholder flydende vand. Og hvor der er vand, giver det også mening at lede efter liv.

»For at have liv, er du nødt til at have vand, så hvor skulle vi ellers tage hen i solsystemet og lede, end de steder, hvor vi ved, at der er flydende vand under overfladen? Det er der, vi bør lede efter liv i rummet,« forklarer Michelle Dougherty, leder af Planetary Sciences på Imperial College London.

Læs også hos Videnskab.dk: NASA-forskere: Vi har fundet flydende vand i rummet

Ligesom Jorden har Ganymedes en flydende kerne af jern, som skaber et magnetfelt. Ved at studere feltets aktivitet, og forandringerne i de farverige lys omkring polerne, har forskere regnet sig frem til, at der må været et saltholdigt hav, som kan lede elektricitet, på månen.

Ganymedes er en speciel måne. Den er ikke bare solsystemets største, den har også et magnetfelt, ligesom Jorden har. Selvom den er meget længere væk fra Solen, end Jorden er, kan den sagtens indeholde flydende vand under sin tykke iskappe.

Det viser nye udregninger fra Hubble-teleskopet i hvert fald. Ved at studere nordlyset interaktion med Jupiters magnet-felt, har de regnet ud, at der må være et saltrigt hav på Ganymedes.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Sådan kan liv i rummet eksistere uden vand

For ved at lave modeller for, hvordan lyset burde bevæge sig ud fra Ganymedes magnetfelt og sammenholde dem med Hubbles observationer, har forskerne fundet en uoverensstemmelse.

Nordlyset bevæger sig kun to grader frem og tilbage, selvom det burde rykke sig seks grader, hvis der ikke var et hav. Det kan forklares ved, at Jupiters magnetfelt inducerer et sekundært magnetfelt i vandet på Ganymedes, som forsøger at opveje den store planets indflydelse på månens magnetfelt.

For flere spændende artikler om ny forskning kan du tilmelde dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.