Hvis en svensk cykelrytter bliver udelukket i to år for brug af doping, kan rytteren ikke bare skifte fra sit svenske hold til et dansk hold og dermed undgå sin straf.
Sådan skulle man tro, at det var med de fleste karantænedomme i sportsverdenen.
Men får en sportsudøver en straf af sit forbund for at have deltaget i matchfixing, kan personen i princippet bare flytte land og undgå straf.
Det problem vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu til livs.
Derfor har DIF onsdag samlet de nordiske idrætsforbund for at diskutere en fælles matchfixing-aftale.
- På dopingområdet har man et internationalt regelsæt, der gør, at en udelukkelse gælder over hele verden, siger Poul Broberg, chef for public affairs i DIF.
- Men der har vi ikke noget tilsvarende regelsæt for matchfixing. Så medmindre der i de enkelte forbund er en aftale, kan en spiller godt lave noget ballade i Danmark og fortsætte med at spille i et andet land.
Grunden er, at sportsudøverne typisk straffes af de nationale forbund, forklarer Jens Evald, juraprofessor ved Aarhus Universitet.
- Et forbund som DIF kan betragtes som et lille land, der har sine egne regler for sine egne borgere, og det betyder også, at danske regler ikke gælder for svenskere, siger Jens Evald.
Poul Broberg forklarer, at man i første omgang forsøgte at skaffe bredere international opbakning til et system, der kunne gøre matchfixing-karantæner gældende på tværs af lande.
Men da det viste sig at være svært, forsøger man nu i stedet at samle Norden først.
- Ved begyndelsen af 2019 er det min ambition, at vi i Norden har et system, der går foran i verden og sikrer, at folk er udelukket i alle nordiske lande, hvis de har forbrudt sig mod idrættens etiske regler eller matchfixing-regulativer, siger Poul Broberg.
Inden det kan lade sig gøre, er der dog en række uenigheder landene imellem, der skal ryddes af vejen.
I Sverige giver man ofte spillerne en hårdere karantæne for matchfixing end i Danmark.
Det gør det vanskeligt at lave et fælles nordisk regelsæt.
På lang sigt er håbet, at det nordiske initiativ kan brede sig til nabolande som Holland og Tyskland og i sidste ende bane vejen for et større internationalt samarbejde.
/ritzau/