Danske sportsudøvere, der får en karantæne for matchfixing, kan i princippet fortsætte karrieren i Sverige og slippe for karantæne.
Det skyldes, at landene og forbundene ikke som udgangspunkt anerkender hinandens sanktioner.
Men det problem satte de nordiske idrætsforbund sig onsdag sammen for at løse.
- Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor en fodboldspiller får to års karantæne for matchfixing i Danmark og så tager til Malmø og fortsætter med at spille.
- Det er i vores øjne ikke fair, siger Mikkel Larsen, international konsulent i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Målet er, at de nordiske forbund efter en række af møder til efteråret skal præsentere et forslag til et system, hvor matchfixing-straffe i ét land anerkendes over hele Norden.
Går alt efter planen, skal systemet træde i kraft ved begyndelsen af 2019.
- Det er, så vidt jeg ved, første gang, at man forsøger at formalisere og koordinere matchfixing-karantæner.
- På mødet var der enighed om, at det godt kan lade sig gøre at lave sådan et system, siger Mikkel Larsen.
På dopingområdet er de internationale regler koordineret igennem Det Internationale Antidoping Agentur, Wada.
Men det findes ikke inden for matchfixing, hvorfor landene har udviklet en række forskellige måder at efterforske, regulere og straffe på inden for området, forklarer Mikkel Larsen.
- Den store udfordring handler om, at nogle lande har centrale regler og sanktioner i forbindelse med matchfixing, mens andre lande overlader det til de enkelte forbund at fastsætte reglerne, siger Mikkel Larsen.
Derfor tager de nordiske forbund nu hjem og undersøger konsekvenserne af et fælles system, og så mødes de igen i maj for at komme et system nærmere.
Initiativet får støtte fra kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA).
- Det er et glimrende initiativ, DIF har taget. Matchfixing er en trussel, der underminerer idrættens troværdighed og fører tilskuerne bag lyset.
- Det er absolut positivt, at de nordiske idrætsorganisationer arbejder for at sikre ensartede regler med gensidig anerkendelse af sanktioner, siger Mette Bock i et skriftligt svar.
Matchfixing synes at være et udbredt problem i elitesport.
En undersøgelse fra 2017 foretaget på et græsk universitet blandt 600 internationale sportsfolk viste, at 20 procent af de adspurgte kendte til manipulerede resultater inden for det seneste år.
/ritzau/