»Der er godt nok noget hårdt i mit ene bryst. Forhåbentlig ingenting. Er det brystkræft, ved jeg nemlig ikke, hvad jeg skal gøre. Så jeg venter lige lidt og ser tiden an.«

Sådan tænker mange danskere og lukkerne øjnene for kroppens alarmer. De kan mærke, at der er noget galt med kroppen. Alligevel går mange alt for længe med deres symptomer, før de kontakter en læge.

Hver fjerde kræftpatient går mere end to måneder, fra de oplever kroppens advarende signaler, til de kontakter en læge. Det dokumenterer en undersøgelse af 2500 kræftpatienters ventertider, som Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet offentliggør i dag på en kræftkonference på Christiansborg.

»Det er bekymrende, at kræftpatienter venter så lang tid. Og noget, der bør være et fremtidigt indsatsområde, fordi prognosen for behandling kan forværres, jo længere tid kræftsygdommen er ubehandlet,« siger læge Rikke Pilegaard Hansen, der står bag undersøgelsen.

Mænd venter længst

Ifølge lektor i Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvisenskab, John Sahl Andersen, er det ofte mænd, der går lang tid, før de opsøger de hvide kitler:

»Mænd er generelt dårligere til at gå til læge end kvinder. En stor gruppe mænd har en tendens til at skyde symptomer fra sig og lige se tiden an. Flere – det gælder også kvinder – er tilbøjelige til at fortrænge især alvorlige symptomer, fordi konsekvenserne er uoverskuelige,« siger han.

Undersøgelsen viser, at det ikke er de praktiserende læger, der er problemet i den danske kræftbehandling. De fleste patienter sendes direkte videre i systemet samme dag, de kontakter egen læge. Men næste led er det alvorlige problem, hvis Danmark skal have kræftbehandling på højeste internationale niveau, som politikerne turnerer med.

Mange venter i måneder

Hver fjerde kræftpatient venter hele tre måneder eller mere, fra de får en henvisning af egen læge, til behandlingen starter. Halvdelen af patienterne venter to måneder eller mere, mens de kastes ud i en livskrise, hvor netop behandlingen er det lys, de navigerer efter.

»Jeg tør godt sige, at aldrig har så mange kræftpatienter ventet så lang tid på at få en diagnose og komme i behandling. Fra patienten er henvist, kan der gå halve og hele år. Helt grotesk er det eksempelvis på lungekræftområdet,« siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed.

Han fastslår, at omkring 100 lungekræftpatienter unødigt dør hvert år på grund af de alt for lange ventetider i systemet:

»Hvis der er én, der bliver skudt eller får en brosten i hovedet på Nørrebro, så har vi et mediedrama. Men 100 dødsfald alene på ét kræftområde på grund af et langsomt system, det er der ingen, der tager sig af.«

Kræftens Bekæmpelse savner et ledelsesmæssigt ansvar på hospitalerne.

Undersøgelsens tal er fra 2004 og 2005. Alligevel mener Rikke Pilegaard Hansen ikke, at efterårets kræftskandale og ekstra indsats ændrer på hendes resultater. Hun har målt ventetiderne inden patienterne kommer i behandling, mens debatten handlede om ventetider under behandling.