Anmeldere vil nok mene, at Carmen Electra skal holde sig til at smide tøjet frem for at være musiker, men Baywatch-baben vil atter engang forsøge sig som sangerinde.
Hendes første album med navnet 'Carmen Electra' fra 1993 fik katastrofalt dårlige anmeldelser, og der er ikke den store tiltro til, at det nye album vil blive anderledes modtaget.
'Carmen Electra' blev produceret af Prince, men ikke engang hans talent kunne hive albummet op til et kvalitetsniveau, som gjorde det værd at lytte til, mente anmeldere.
Albummet med den kryptiske titel 'C-17' bliver produceret af producer One Seven, som Electra mødte til en Hollywoodfest, hvor de blev enige om, at han skulle sende hende nogle sange.
Den nye udgivelse kommer på gaden i oktober, skriver contactmusic.com.