Berømthederne vælter ind af døren hos udlandsdanskeren Claus Hjelmbak.
Han gør sig som agent og eventmager i Hollywood og sætter dansk design til skue i sit showroom 'The Apartment'.
Og de formfuldendte luksusvarer fra Skandinavien tiltrækker rak og pak fra kendisland. For eksempel Paris Hilton og Britney Spears.
Senest kastede den storbarmede 'Baywatch'-babe Carmen Electra glans over foretagendet, skriver Ekstra Bladet.
"Ja, Carmen var i mit showroom til en optagelse, men jeg kan ikke rigtig tale om det på nuværende tidspunkt," fortæller Claus Hjelmbak.
"Det eneste, jeg kan sige, er, at vi havde tre fantastiske timer, og Carmen elskede virkelig de danske designere, vi repræsenterer," tilføjer han.
Kilde: Ekstra Bladet