De tre forskere, Charles K. Kao, Williard S. Boyle og Charles E. Smith er i dag tildelt årets Nobelpris i fysik for deres arbejde inden for telekommunikation.
Den 76-årige kinesisk fødte Charles K. Kao vinder halvdelen af de 10 millioner svenske kroner for sine 'banebrydende bedrifter på området inden for lystransmission i fibre for optisk kommunikation', hedder det i Nobelkomiteens begrundelse.
Den anden halvdel skal de to amerikanere Williard S. Boyle og Charles E. Smith dele. De vinder prisen for deres opfindelse af en såkaldt halvdelerkreds - kaldet en 'CCD-sensor'.
De tre forskere vinder tilsammen nobelprisen for to videnskablige gennembrud, der er årsagen til det hurtige kommunikationssamfund, vi har i dag.
Charles K. Kao gjorde i 1966 en opdagelse, der ledte til et gennembrud inden for lyslederoptik, skriver politiken.dk.
Han fandt ud af, hvordan man kunne transportere lys over lange afstande ved hjælp af lyslederkabler, der var spundet af glas.
Pludselig blev det muligt at overføre lyssignaler over hundredevis af kilometer i forhold til de blot 20 meter, der var muligt på det tidspunkt.
Hans opdagelse blev hurtigt fulgt op af andre forskere, og lydlederkabler blev sat i produktion allerede fire år senere i 1970.
Charles K. Kaos forskning banede dermed vej for de optiske fibre, som anvendes i næsten al tele- og datatrafik i dag.
Hver gang man bruger telefonen eller sender en mail, kan man derfor takke Charles K. Kao, der er født i Kina, men i dag er halvt britisk, halvt amerikansk statsborger.