For ti år siden bakkede mindre end en tredjedel af vælgerne i præsident Daniel Ortegas hjemby, minebyen La Libertad, i Nicaragua ham op. Men siden er støtten til ham vokset enormt både i hjembyen og på landsplan.
Derfor står han til at vinde endnu en præsidentperiode, når der søndag er parlamentsvalg i landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Da Daniel Ortega stillede op til en ny periode i 2011, støttede vælgerne tilsyneladende hans skifte fra marxistisk guerilla til seriøs forretningsmand, der har sikret økonomisk vækst i Nicaragua.
La Libertads indfødte søn, 70-årige Daniel Ortega, bliver rost af vælgerne, som nyder godt af det laveste niveau af kriminalitet i hele Mellemamerika. Samtidig synes de upåvirkede af oppositionens advarsler om, at præsidentens stramme greb om magten grænser til despoti.
En meningsmåling offentliggjort af M & R Consultants i tirsdags viser, at 69,8 procent af de adspurgte vælgere vil stemme på Ortega og hans venstreorienterede parti, Sandinista National Liberation Front (FSLN).
Kun 8,1 procent vil stemme på oppositionens kandidat, den højreorienterede Maximino Rodriguez.
Siden Ortega overtog præsidentposten igen i 2007 er Nicaraguas BNP ifølge tal fra Verdensbanken vokset med mere end 67 procent.
- Han har bygget veje og huse og gjort store fremskridt. Han elsker folket, fortæller den 57-årige slagter Marlon Laguna til Reuters.
Imens frygter kritikere, at Daniel Ortegas magt over domstolene, politiet og de væbnede styrker vil gøre ham til "evighedspræsident".
I 2014 ændrede Ortega Nicaraguas forfatning og ophævede paragraffen, som begrænser en præsidents mandatperioder.
Den tidligere forfatning fra 1995 begrænsede præsidentens mandatperioder til to, og de måtte ikke være i forlængelse af hinanden.
Ortega blev valgt som præsident for en fem års periode første gang i 1985. Han blev valgt på ny fra 2007 og med den højeste domstols tilladelse igen i 2011.
Men allerede i 1979 blev han leder af Nicaragua, da oprørerne væltede præsident Anastasio Somoza.
Ortega var en del af den fem mand store junta, som styrede landet med hård hånd. I årene efter foretog han både en etnisk udrensning mod indianere og "fjernede" dem, der var uenige i hans politik.
/ritzau/