Ni kvinder: Sådan sætter vi mændene på plads
Kvinderne har godt tag i mændene på deres arbejdsplads. Hvad enten der er tale om den mandlige chef eller kollegaen.
Christine Evers
Det er Kvindernes Internationale kampdag. Dagen, hvor kvindernes stilling markeres verden over. Avisen.dk har spurgt ni kvinder, hvad de kæmper for på deres arbejdsplads og hvordan de sætter deres mandlige kolleger på plads.
"I Italien hvor jeg før har arbejdet er de mandlige kolleger høflige og formelle. Herhjemme kan de finde på at spørge 'Hvor er basserne, Anna?' og så svarer jeg 'Bageren ligger lige derovre, du kan selv hente dem'," fortæller 27-årige Anna Phan, ingeniør i det italienske entreprenørfirma Trevi. Foto: Christine Evers
"Jeg kæmper for at få drengene til at tale ordentligt uden at bande. De har fortalt, at de er begyndt at tale pænere til hinanden efter jeg er startet," siger Anna, som tilbringer 70 procent af sin arbejdstid på byggepladsen. Anna og hendes sjak lægger fundament til metroen ved Nørrebro Parken. Foto: Christine Evers
"Mændene er i undertal på vores arbejdsplads. Så måske er det lige omvendt: At mændene oplever problemer med ligestillingen. Det kunne være interessant at spørge dem om," lyder det fra 45-årige Katja Ravn, skolelærer på Nørrebro Park Skole. Foto: Christine Evers
I Matas er der flest kvinder ansat, så der er ikke mange mænd at sætte på plads: "Men i forhold til ligestilling bliver der ikke gjort forskel på chefer og elever. Vi kan bare noget forskelligt, men alle bliver behandlet lige," fortæller 23-årige Cathrine Ettell, ansat i Matas. Foto: Christine Evers
"Jeg kæmper for, at få teamworket på vores arbejdsplads til at fungere. Det er vigtigt, at vi hver dag får aftalt, hvem der gør hvad, når der for eksempel kommer nye varer og der samtidig er en masse kunder," forklarer Cathrine, der er færdiguddannet materialist fra Matas til august. Foto: Christine Evers
"Jeg prøver at ansætte folk ud fra, hvad de kan. Men jeg ender ofte med at ansætte kvinder. Kvinder roder bare mindre end mænd. Lige nu har jeg to kvindelige sushikokke og en mandlig tjener ansat," fortæller 28-årige Na Sun, sushikok og ejer af Yuri Sushi ved Nørrebros Runddel. Foto: Christine Evers
Se næste billeder