Når Aarhus Kommune ansætter ledere på mellemleder-niveau er over halvdelen af dem kvinder. Kommunen er med andre ord ved at knække kvinde-koden uden brug af tvungne kvoter.

"Vi har ikke fundet mirakelkuren, men vi arbejder på det," siger 2. viceborgmester Lotte Cederskjold, der også er formand for Ligestillingsudvalget.

Tal fra 2010 viser, at der på mellemlederniveau er 61 procent kvinder. Laget over er 48 procent kvinder. Kun på øverste ledelsesniveau halter kvinderne efter. Niveauet svarer til stillinger som magistratsdirektører og forvaltningschefer. Her er 14 procent kvinder.

”Vi ville gerne have flere kvinder i den absolutte top, men vi kan jo ikke bare fyre mændene, så vi må vente på, at der sker en naturlig udskiftning,” siger formanden for Ligestillingsudvalget.

Fem krav

Hemmeligheden bag de mange kvindelige ledere er fem minimumskrav, som byrådet har vedtaget. Et af kravene er, at der skal være en ligelig fordeling af mænd og kvinder i alle ansættelsesudvalg.

"Før var der nogle, der så rødt, hvis ordet ligestilling blev sagt højt. Sådan er det ikke længere. Der er virkelig sket en holdningsændring både i ledelsen og blandt medarbejderne," fortæller Lotte Cederskjold, der er socialdemokrat.

Et andet af minimumskravene er, at ansøgningerne er anonyme. Navnene på ansøgerne slettes, så ansættelsesudvalget ikke kan se, hvem der har et pigenavn, og hvem der har et drengenavn.

”Kravene har fået os til at tænke mere i kompetencer og mindre i køn,” siger hun.

Flere mænd i kvindefag

I Aarhus Kommune handler ligestilling ikke kun om at få flere kvindelige ledere.

Kommunen arbejder også aktivt for, at der kommer flere mænd ind på pædagog- og SOSU-uddannelserne.

"Det er vigtigt, at vi får gjort op med, at bløde fag er forbeholdt kvinder, og hårde eller tekniske fag er forbeholdt mænd," mener Lotte Cederskjold.