(New York City): FN har netop markedet Kvindernes Internationale Kampdag ved at fremhæve nødvendigheden af lige adgang til uddannelse, oplæring og teknologi som en vej imod ordentligt arbejde for kvinder. Virkeligheden for kvinder og piger i de fattige lande er nemlig på nærmest ethvert plan grum.
Samtidig fører politikere i USA indirekte krig imod kvinder i de fattige lande. Indenrigspolitik i USA har en enorm effekt på kvinder i fjerne egne.
Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år den 8. marts. Højtideligheden er en fridag i mange lande, i nogle stærkt mandsdominerede kulturer skal mænd den dag gøre alt det huslige arbejde, sige ”tillykke” og give gaver.
En del kvinder mener overhovedet ikke, at der er grund til at fejre noget som helst. Hvor dagen groft sagt er småoverset i de rige lande, betyder den meget for kvinder steder, hvor de mest selvfølgelige ting er en drøm.
Virkeligheden i fattige lande
De fleste har glemt Peking Deklarationen fra 1995, der drejer sig om særlig indsats for kvinder i verden. Deklarationen kom efter den fjerde internationale kvindekonference. Endeløse møder og konferencer er holdt, som skal forandre ting fra officielt hold.
Virkeligheden, for eksempel hvor uddannelse, prævention og sundhed mødes, er grusom. I henhold til de sidste internationale data fra det velanskrevne Guttmacher Institute har kvinder med under syv års uddannelse svært ved at få adgang til prævention: i Bolivia gælder det 28 procent, i Cambodia 31 og i Lesotho 36 procent.
Blandt kvinder i alderen 15 til 40 er en femtedel af alle fødsler i Cambodia uønskede, men i Bolivia og Lesotho er tallet 40 procent. Kvinder uden uddannelse og udsat for undertrykkelse som tidlige ægteskaber, voldtægt og byrder af mange børn er i størst fare for at få HIV.
Generalsekretæren siger ord
Ban Ki-moon sagde i sin officielle meddelelse til verden, at der var grund til at fejre 100 års fremskridt, men at kvinder i mange lande stadig er andenklasses borgere. Alt, alt for mange piger nægtes uddannelse, forlader skolen for tidligt eller får ubrugelige færdigheder.
FNs generalsekretær fremhævede også diskrimination og vold imod kvinder og piger i store dele af verden – ofte fra familiemedlemmer eller ægtefæller. Han mener, at der gøres en bedre indsats imod voldtægt i konfliktsituationer. Også indenfor sundhed er problemerne store.
Faktisk er der ikke rigtig noget område, hvor generalsekretæren kan andet end opfordre til at give kvinder bedre chancer. Færre end 10 lande har kvindelige ledere. I erhverv og industri er fremskridtene heller ikke imponerende. Selv adgang til mobiltelefoner og internet er ringere for kvinder.
[pagebreak]Amerikansk politik
Præsident Barack Obama forsøger at lempe flere penge til udviklingsbistand i 2012 og har næsten afskaffet Bush-æraens restriktioner imod hjælp til prævention. Af indenrigspolitiske grunde forsøger republikanske politikere at få reduceret bidrag til fattige lande, især indenfor religiøst kontroversielle områder som prævention og kvinders reproduktive sundhed.
I USA drejer det store slagsmål sig om abortlovgivning. Med afsæt i behovet for nationale besparelser forsøger de konservative at fjerne enhver støtte til familieplanlægning og abort til fattige. Samtidig er der ihærdige forsøg på at omdefinere voldtægt og definitionen af et foster, således at selv voldtægtsofre i livsfare ikke kan få aborter. Politikere i USA kører kampagner for at blokere for enhver form for familieplanlæg – også i forbindelse med amerikansk bistand til fattige lande.
Familieplanlægning spiller ind overfor fattige familiers økonomi, fødevarekriser, børnedødelighed og sundhedsprojekter, der kan begrænse udbredelse af HIV/AIDS.
USA har reduceret sin støtte massivt gennem de seneste år til familieplanlægning. Den amerikanske Population Action International anslår, at alene reduktion i amerikansk bistand vil medføre 7,8 millioner flere graviditeter, 3,7 millioner flere aborter, 87.000 flere dødfødte børn og 12.000 ekstra dødsfald under fødsel.
100 års dag
I begyndelsen var den internationale kvindedag en sovjettisk politisk begivenhed for arbejdende kvinder, men den endte med at blive en socialistisk Mors og/eller Skt. Valentins dag. I 1910 blev dagen observeret i Tyskland og bemærket i USA.
I 1911 blev Kvindernes internationale kampdag institutionaliseret ved et møde i Folkets Hus på Jagtvej 69 i København (ja, Ungdomshuset) arrangeret af Den Anden Internationale, en socialistisk organisation med historie tilbage til den 14. juli 1889.
Kvindernes internationale kampdag har ført en omskiftende tilværelse, først som noget socialistisk, siden som noget glemt og endelig ”genopdaget” af rødstrømperne i midten af 1970'erne. De Forenede Nationer markerer dagen og vedtog i løbet af Det Internationale Kvindeår (1975) en resolution, der anbefaler markering af dagen.
Hvis du vil læse lidt om, hvor umådeligt svært det er fra FN-hold at forandre kvinders forhold i verden (på engelsk), så følg linket.