Regeringen har i dag mistet to kvindelige ministre, Birthe Rønn Hornbech og Tina Nedergaard. Og deres afløsere er... MÆND.
Ikke alene sker dette skred i den politiske kønskvotering på kvindernes internationale kampdag, den ene af ministrene går fra sin post, fordi hun ikke kan få familieliv og arbejde til at hænge sammen.
Og mellem regeringsrokade og ministerportrætter er det faktum, at datoen hedder 8. marts, næsten gået i glemmebogen. Der har ikke været meget plads til kvindekamp og kønsdiskussioner.
Hun synes også, det generelt er kedeligt, at ministertaburetterne, der indtil i dag var besat af to kampklædte kvinder, nu skal varetages af mænd.
"Jeg ønsker, at kvinder er repræsenteret stærkest muligt politisk, og at de har mest mulig indflydelse. Så derfor synes jeg da, det er ærgerligt," siger KVINFO direktør, Elisabeth Møller Jensen.
Efter rokaden er der seks kvindelige ministre i tinget. Til sammenligning er der elleve mænd, inklusiv statsministeren.