Den 27. maj forventer Nepal at gå ind i en ny historisk fase med enighed om en helt ny struktur for nationen. Nepalesiske politikere har efter års udsættelser løst konflikterne, der har forhindret vedtagelse af en grundlov.
Åbningen kommer mindre end to uger før den endelige deadline udløber for Nepals grundlovgivende forsamling. At politikerne er nået langt betyder dog ikke, at de er færdige. Ej heller at befolkningen er tilfreds.
Der er anmeldt demonstrationer fra flere sider. Lederen af de etniske gruppers sammenslutning kalder den næsten færdige aftale for en ”sammensværgelse for at bevare elitens magt over de fattige,” skriver The Hindu.
Et problem er, at 601 medlemmer fra over 30 partier i den grundlovgivende forsamling skal være 100 procent enige. Indtil nu har de diskuteret i fire år, efter kongedømmet faldt og en midlertidig republik blev etableret.
Det nye system
De fire store politiske partier er blevet enige om at skabe et federalt demokrati med 11 stater med en præsident i spidsen og en premierminister valgt af parlamentet. Samme vil have to kamre, et underhus med 311 folkevalgte og et senat med 60.
Maoisterne ville have en stærk præsident og det konservative Nepali Congress ville have et mere traditionelt demokrati. Ingen ville give sig, og derfor fik begge deres vilje et stykke ad vejen. En del kontroversielle emner er udskudt.
At give både en præsident og en premierminister vidtrækkende magtbeføjelser kan føre til konflikter, mener mange, men sådan er kompromisset altså blevet. På samme måde bliver valgformen en blanding af vinder-tager-det-hele og listeopstilling med proportionel fordeling af magt.
Utilfredsheden med snart sagt alle dele af kompromisset tyder på, at lunten til en massiv politisk eksplosion er tændt.
Etniske grupper
Partierne er enige om at oprette 11 federale stater, men der er i landet over 100 etniske grupper, der næsten alle gerne vil have en form for selvstyre og ikke mindst navngive hjemstaten. Der er lagt op til yderligere social disharmoni.
Der forestår noget så kompliceret som at trække grænserne mellem de enkelte stater. Nepaleserne vil nedsætte en kommission, der skal løse opgaven. De kommende lokale demokratiske forsamlinger må finde ud af navngivning.
Den årelange forhaling af enighed om en ny grundlov har delt Nepal efter etniske skel, hvor landet også tidligere var delt af en maoistisk guerilla. Kongedømmet faldt i 2008.
[pagebreak]
Hinduisme
Brudlinierne i Nepal er store, historisk og religiøst betingede og talrige. En af dem er det hinduistiske skel mellem befolkningsgrupper, hvilket har efterladt en stor del af befolkningen som forarmede dalitter (tidligere kaldt kasteløse).
Der bor 29 millioner mennesker i Nepal og 80 procent af dem er hinduer. Denne store religiøse gruppe er særdeles utilfreds med tanken om at adskille stat og religion.
Helt let bliver det ikke. Borgerkrigen fra 1996 til 2006 blev drevet af maoister, der lovede landets fattige at tildele etniske befolkningsgrupper hver deres egne stater. Det løfte ser de ikke ud til at kunne holde.
Ny regering
Den foreslåede struktur med 11 stater er hovedparten af befolkningen imod.
Nepals regerings er nu udvidet med 9 nye medlemmer fra seks partier, således at den maoistiske premierminister Baburam Bhattarai nu er leder af en slags samlingsregering med repræsentanter for 13 forskellige partier.
For en måned siden blev partierne enige om, at Bhattarai vil træde tilbage så snart grundloven er på plads og give plads til en ny regering leder af Nepali Congress, skriver Times of India.