Nepals millioner af kasteløse truer med at mobilisere sine folkemasser, hvis ikke den arbejdende grundlovgivende forsamling giver dem rettigheder som mennesker.

Lige nu arbejder samfundsgruppen, også kendt som dalitter, på måske 20 procent af landets befolkning politisk, men næste skridt er raseri i gaderne.

”Vi er sultne og har fået nok,” fastslår Durga Sob, grundlægger af Nepals feministiske netværk af kasteløse dalitter.

”Vi vil have et særligt kvotasystem, som sikrer os rettigheder på alle niveauer i samfundet. Får vi ikke garantier i grundloven, sker der ikke noget.”

Durga Sob er dødsens alvorlig. Dalitter i Nepal er lavere stillet end selv landets oprindelige folk og handicappede. Gruppen er udelukket af næsten alt i samfundet og slås for at få en vis ”ære i livet.” Kampen står i samfundets grundlovgivende forsamling.

Grundloven

Dalitterne har 50 repræsentanter i den grundlovgivende forsamling og halvdelen af dem er kvinder. De fleste af dalitterne er valgt via det maoistiske parti. Som alle andre samfundsgrupper lobbyer de kasteløse ivrigt for deres sag i de forskelige udvalg.

Durga Sob er en vigtig forkæmper for især kvinders rettigheder. Anspurgt mener hun, at dalitterne vil eksplodere i raseri, hvis det afventede udkast til en grundlov ikke giver dem rettigheder og kompensation for historisk undertrykkelse.

Hun karakteriserer den politiske kamp lige nu som tålmodig og ret optimistisk. Det er en kendt sag, at overordentlig mange af guerillaerne i det maoistiske oprør, der kostede 16.000 mennesker livet gennem 10 års borgerkrig, var dalitter og oprindelige folk.

”Maoisterne lovede folk lighed, respekt og jord i en ny samfundsorden,” forklarer hun. ”Men også i oprørsbevægelsen var det den uddannede overklasse, der styrede det hele. Dalitterne fik ingen indflydelse. I det maoistiske parti er intet forandret.”

Hakkeorden

Diskrimination mod mennesker under det gamle hinduistiske kastesystem er officielt afskaffet, men det lever i fuldt omfang alle vegne i Nepal. Nederst i samfundsordenen, under de udannede hellige, krigerne og erhvervsfolkene holder det praktisk arbejdende folk til. Overklassen, braminerne, bestemmer det meste i samfundet. Dalitter anses for urene.

Også blandt dalitterne er der en meget streng hakkeorden. I alle grupper er kvinder nederst, herunder i familien.

Dalitter omfatter måske en femtedel af det nepalesiske samfund, og nu har de fået nok. I forbindelse med skrivningen af en ny grundlov for Nepal, har gruppen stillet skrappe krav, der skal oprette historisk betingede skævheder.

FN dokumenterer

Det er ikke kun de lokale grupper af dalitkvinder, repræsenteret ved FEDO, der klager over diskrimination. I sommer udgav FN en analyse af forholdene i Nepal. Konklusionen var, at ganske vidst er der gjort fremskridt i den politiske proces, der skal føre til en ny grundlov, men ude blandt folk er forholdene uanstændigt dårlige.

Kasteløse kvinder, dalitter, oplever diskrimination på alle livets konti: uddannelse, sundhed, arbejde og adgang til økonomiske ressourcer. Udover systematisk diskrimination fra andre kaster foregår der diskrimination mellem niveauerne i dalitgruppen og især imod kvinder.

Måske ikke overraskende er dalitkvinder og unge piger mere end andre samfundsgrupper udsat for vold i hjemmet samt menneskehandel til arbejde og sexindustri.

Det er så galt fat, at FN opfordrer myndighederne i Nepal til at gøre noget ekstraordinært, indtil et system kan komme på plads. FN taler om strenge kvotaordninger på alle niveauer i samfundet. Det er netop dalitternes krav.

Landsdækkende

Den feministiske dalitorganisation FEDO, der for en del år siden modtog dansk støtte, dækker næste hele Nepal med 2.000 kvindegrupper. Trods mange organiserede er det svært at finde indpas i samfundet, fordi gruppen har få eksperter, der kan deltage i besluttende organer.

I forbindelse med den grundlovgivende forsamling er det FEDOs mål at gøre diskrimination til en social-kriminel handling, der er strafbar. Faktisk har Nepal allerede lovgivning imod diskrimination, men den håndhæves bare ikke systematisk.

Det samme gælder repræsentation. Allerede i 2006 vedtog parlamentet en lov om at kvinder skulle have mindst 33 procent af pladserne i alle offentlige organer, herunder den grundlovgivende forsamling, men der er ingen særrettigheder for dalitter.

De laveste i samfundet er tvunget ind i fattigdom. En fjerdel af Nepals befolkning lever under den officielle fattigdomsgrænse. Næsten 90 procent bor i landbyer og ernærer sig ved landbrug.

Knap halvdelen af kvinder i Nepal kan læse og skrive. Blandt dalitkvinder er tallet en fjerdedel. Kvinderne i denne gruppe har dårligere adgang til sundhedstjenester, mindre adgang til familieplanlægning og dør i snit otte år tidligere end andre kvinder i Nepal.