Alt afhængig af hvor du er i livet, kan der være mere eller mindre - eller tæt på ingenting - at spare op af.
Og hvor nødvendig er den egentlig, den der opsparing? Det kommer an på, hvad du skal bruge den til. For penge, der spares ørkesløst op i det uendelige uden formål, har meget lidt værdi.
- Penge på en opsparingskonto giver nul procent i rente, mens nogle forbrugslån koster mellem 15 og 20 procent i rente. Banklån har måske en rente på ti procent, boliglån fem og realkredit to, ridser Morten Nordahl, der er indehaver af Finansielraadgivning.dk, groft op.
Derfor taler meget rent økonomisk for at placere sine penge uden for en opsparing, hvis man har gæld at afdrage på.
Og netop gæld kan blive en katalysator for aldrig rigtig at have penge i baghånden.
- Den bedste opsparing, du kan have, er at lade være med at låne penge, siger Karsten Engmann Jensen, økonomisk rådgiver og indehaver af Pengeministeriet.
Han forklarer, at der findes bestemte tidspunkter i livet, hvor det er en investering at låne penge. Det kan være, når man skal studere og i en periode må gå ned i indkomst. Der kan man stifte gæld på en ansvarsfuld måde.
- Eller når du etablerer din familie og køber en bolig og måske også en bil, der skal sikre rammerne om familien, siger han.
Men hvis du låner penge på tidspunkter, hvor der ikke sker forandringer i dit liv, bør alarmklokkerne ringe.
- Hvis du står og skal på ferie, men du ikke lige har råd, er det ikke klogt at klare turen med et lån eller en kredit, forklarer Karsten Engmann Jensen.
For hvis du ikke kan spare pengene op inden en ferie, bliver det nok ikke lettere at skaffe pengene efterfølgende til afbetaling med renter og gebyrer oveni.
Og for at sikre sig selv mod irriterende smålån eller uforudsete udgifter kan en opsparing i størrelsesordenen "buffer" være en god idé.
- Rent økonomisk regner det jo sommetider, og når vaskemaskinen står af, så gør tv'et det sjovt nok tit lige efter, siger Morten Nordahl.
Derfor handler det ifølge ham om at sikre en økonomisk buffer i den størrelsesorden, man kan få brug for.
Der behøver ikke stå 100.000 på en SU-modtagers opsparing. Der skal bare være nok til at erstatte pc'en, hvis den danser lidt for tæt med en kop kaffe.
Men kan man ikke bare lade indboforsikringen klare det, hvis cyklen bliver stålet, eller telefonen drukner?
- Du skal ikke forsikre dig mod ærgrelse, men mod ulykke. Forsikringen bliver dyrere, jo lavere en selvrisiko du ønsker at dække selv. Ved forholdsvis små beløb som til cykler, pc'er eller telefoner, kan du altså spare penge over et livsforløb ved at erstatte tingene selv i stedet for at betale for, at forsikringen gør det, vurderer Karsten Engmann Jensen.
De fleste vil ved at se på deres seneste år og behovet for nye ting af en vis værdi kunne vurdere, hvor stor deres egen buffer helst skal være.
- Og når man så har den buffer, så kan en SU-modtager måske netop investere i den indboforsikring, som mange dropper, når de flytter hjemmefra - og så bygge bufferen op igen, siger Morten Nordahl.
Fakta: Hvad er forskellen på en buffer og en opsparing?
- En buffer er en opsparing, men den har klare rammer, som du selv definerer.
- En buffer skal kunne erstatte de ting, det er sandsynligt, du kan miste eller ødelægge, alt afhængig af hvor du er i livet.
- En buffer behøver ikke vokse i det uendelige. Især ikke hvis du samtidig med at lægge penge til side afdrager på gæld.
- En buffer sikrer ro i hovedet, så der ikke opstår panik, hvis noget går i stykker i hjemmet.
- En buffer kan nedbringe behovet for en lav selvrisiko hos forsikringen og gøre indboforsikringen billigere på den måde.
Kilder: Morten Nordahl, Karsten Engmann Jensen.
/ritzau/FOKUS