Da Covid19 i foråret 2020 spredte sig fra Wuhan i Kina, lukkede det ene land efter det andet mere eller mindre ned for samfundet. Nogle steder - i Kina eksempelvis - blev befolkningen låst inde af myndighederne. Andre steder - som i Spanien - var der i ugevis udgangsforbud. Kun ture til supermarkedet var tilladt.
Nedlukningerne betød, at der fra den ene dag til den anden pludselig var langt færre biler på vejene og mennesker i skovene og parkerne. Og mens vi sad derhjemme og så Netflix, kom de vilde dyr ud af buskadser og skovbryn. De vovede sig tættere på veje og byer, som pludselig lå stille hen.
Det viser data fra GPS-trackere, som har været sat på en lang række store pattedyr i hele verden, fortæller Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I Danmark fulgte man fire krondyr. Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Danmark bidrog til undersøgelsen med fire krondyr på Oustrup Hede lidt nord for Herning. De var blevet mærket med trackere året før, så deres adfærd kunne sammenlignes før og efter nedlukningen, forklarer Peter Sunde, der er professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og står bag det danske bidrag til forskningsprojektet.
Et eksperiment uden sidestykke
Nedlukningen gav forskere i hele verden en unik chance. Aldrig før har moderne videnskab haft mulighed for at tage mennesker helt ud af ligningen, når de studerer store pattedyr.
De fleste pattedyr lever nemlig i dag tæt på mennesker og er dagligt påvirket af menneskelig aktivitet. De nye resultater viser, at vi mennesker påvirker dyrelivet i langt højere grad, end vi går og tror, forklarer Peter Sunde.
- Resultaterne afslører, at vores tilstedeværelse ude i landskabet lægger en dæmper på dyrs muligheder for at bevæge sig rundt. På daglig basis skal alle pattedyr finde ressourcer til livets opretholdelse, men tallene viser, at tilstedeværelsen af biler og mennesker stresser dem og begrænser deres færden til små mennesketomme områder.
- Under nedlukningen så vi til gengæld, at dyrene kom tættere på veje og byer. De fik på den måde et større område at udfolde sig i. Det gjaldt dog kun i områder som var meget påvirket af mennesker i forvejen. I områder med lav menneskelig påvirkning var effekten modsat. Det skyldes muligvis, at naturområderne fik besøg af flere mennesker end normalt.
Det lyder måske selvmodsigende, men forskerne bag undersøgelsen fandt ud af, at dyrene bevægede sig både mindre og mere, når vi mennesker sad derhjemme.
- Tallene viser, at dyrene gennemgående reagerede forskelligt under forskellige typer nedlukning. Det skyldes formentlig at forstyrrelsestrykket faldt i områder med hårde nedlukninger, mens folk i områder med bløde nedlukninger, som i Danmark, brugte mere tid udendørs end før nedlukningen, siger Peter Sunde.
Link til videnskabelig artikel