Porto-træner Andre Villas-Boas satte i går en rekord.
Han blev den yngste træner nogensinde til at vinde en europæisk turnering, da hans spillere vandt Europa League-finalen med 1-0 over Braga. Og han var meget rørt. Det skriver TV 2 Sporten.dk
"Det er uden tvivl en stor sejr, og den har en stor emotionel indflydelse på hele vores hold," udtaler den 33-årige træner.
Det tyder dog på, at træneren går mere op i sejren end sin alder.
"Kamp efter kamp i turneringen har vi troet mere og mere på det. Porto er blevet en endnu mere speciel klub, endnu mere unik. Vi har fået endnu et trofæ til klubben, og det er vigtigt."
Villas-Boas er oplært af den omstridte Jose Mourinho, Real Madrids træner.
Kilde: TV 2 Sporten.dk