Var din mund.
Det er beskeden til træner Jose Mourinho fra det europæiske fodboldforbund, UEFA.
Han får nemlig fem dages karantæne for udtalelser efter den første Champions League-semifinale mellem Real Madrid og FC Barcelona.
Det skriver den spanske radiostation Cadena Ser fredag.
På pressemødet insinuerede Mourinho, at Barcelona-træner Guardiola var i ledtog med UEFA. De skulle sammen have bestukket dommere og sørget for, at Real Madrid ikke gik videre.
"Guardiola er en fantastisk træner, men han har allerede vundet én Champions League-titel, som jeg ville være flov over efter skandalen på Stamford Bridge. Og i år, hvis han vinder igen, vil det være efter skandalen på Bernabeu," sagde Mourinho efter kampen.