Det var bare den tyske nationalsang fra 1841 Deutschland, Deutschland über alles , som Morten Messerschmidt underholdt med i Tivoli, den aften der
satte et solidt punktum for det unge folketingsmedlems politiske karriere. Det mener en række vidner til optrinnet.
I dag er verset, der starter med netop Deutschland, Deutschland über alles , fjernet fra den tyske nationalmelodi, fordi det kan give associationer til nazismen. Det er det bare et fåtal af danskerne, der ved.
- Det her eksempel er jo et typisk eksempel på, at danskerne
har en lemfældig omgang med tysk historie. Danskernes viden om tysk historie
falder tilbage på klichéerne, og de gør sig ikke umage for at sætte sig ind i
det, siger lektor i tysk, Birthe Hoffmann fra Københavns Universitet, der selv
underviser de tyskstuderende i nationalsangens betydning.
At nazi-sangen var den originale version af den tyske nationalmelodi, fastslår de to bakkesangerinder Dot Wessmann og Lise Lotte Lohmann, der også fejrede Tivolis åbning, da
DF’eren luftede sangstemmen.
- Jeg kender sgu ingen nazistiske sange, siger Messerschmidt
selv og faktum er, at ingen endnu - heller ikke Torben, Lund der er ophavsmand til beskyldningen om nazi-sangene - har sat navn på, hvad det var for nazi-sange, der blev afsunget.
Sang nationalmelodien
Under den famøse aften i Grøften i Tivoli havde
han Morten Messerschmidt fået rigeligt inden for vesten med det resultat, at han gav sig ud i
fortolkninger af diverse nationalsange - herunder den stærkt nationalistiske engelske sang Rule Britania , det han måske ligesom de fleste danskere troede var den tyske nationalmelodi og en række operasange.
Det er nemlig ret besværligt med den tyske nationalsang. Sangen
er fra 1841 og kom altså til verden længe før nazismen gjorde sit indtog. Men
da nazisterne kom til magten, fik de første linjer i sangen, nemlig linjerne
”Deutchland, Deutchland über alles, über alles in der Welt” en anden klang.
- Nazisterne tog verset til sig, fordi der er en
nationalistisk klang i teksten, men dengang sangen blev skrevet, var det mere
et ønske om at samle Tyskland, der lå bag teksten, siger Susanne Fabrin fra
Goethe-instituttet.
Deutchland über alles fjernet fra nationalmelodien
Men efter 2. Verdenskrig havde linjerne fået en anden
betydning, og fra 1945 til 1949 forbød de allierede tyskerne at synge de første
to vers. I dag bruges versene ikke officielt. Så når det tyske fodboldlandshold
går på banen, eller når der er statsbesøg i Tyskland, er det kun det tredje
vers af sangen, der bliver sunget.
- På grund af Tysklands fortid har man en helt anden
indstilling til flaget og nationalsangen. Tyskerne tænker altid, at det ikke må
virke provokerende, når de synger eller flager, siger Susanne Fabrin.
Det nåede Morten Messerschmidt ikke at sætte sig ind i, før
han rømmede sig og lod sin sangstemme fylde restaurant Grøften, under Tivolis
åbning. Men det er de færreste danskere, der kender til den indviklede historie
med nationalsangen.
- Det her eksempel er jo et typisk eksempel på, at danskerne
har en lemfældig omgang med tysk historie. Danskernes viden om tysk historie
falder tilbage på klichéerne, og de gør sig ikke umage for at sætte sig ind i
det, siger lektor i tysk, Birthe Hoffmann fra Københavns Universitet, der selv
underviser de tyskstuderende i nationalsangens betydning.